Lene's Univers

Vi valgte at aflevere camperen én dag for tidligt, og så tage en ekstra nat på hotel. Vi var nok alle ved at indstille os på at det snart var tid til at vende næsen hjemad, og det gjorde os lidt mætte af alle de indtryk vi havde fået indtil nu. Så det var meget fristende, at sove i en seng som var af normal størrlse, og som ikke hældte i den ene eller anden retning.

Hotellet ville gerne modtage os en dag før, så her er vi nu.

Vi bor dejlig tæt på byen, en god halv time på gåben hver vej. På vejen til byen går vi  gennem Hagley Park, som blandt andet rummer Botanisk Have. Det var en smuk gåtur gennem botanisk have. Det er jo forår her, så Rhodondendronerne står i fuldt flor, det samme gør tulipaner og liljer. I øvrigt så er deres Rhodondendronerne i overdimensionerede størrelser. Blomsterhovederne er på størrelse med vores hoveder. Vi så også nogen hvor selve planten, eller jeg burde nok sige træet, er ca 10 – 15 meter høj. Det er Toke der står under den der er afbilledet her:

Vi var også inde i centrum, hvor vi var inde på et akvarium, og de havde også et par Kiwier, som vi så. Vi var heldige at de to Kiwier valgte at komme helt hen til ruderne, så vi kunne se dem. Det er jo en fugl der er aktiv om natten og meget sky, så der er mørkt der hvor vi kan komme ind og se dem. Det er et pudsigt dyr, og STORT. Den er på størrelse med en fodbold, så kan den ikke flyve, og den har et langt næb, som den bruger til at grave mad frem under blade og kviste i skovbunden.

Bogmærk

På vejen fra Queenstown til Christchurch gjorde vi stop ved Lake Tekapo. Det var faktisk en lidt underlig tur dertil, for undervejs begyndte nogle af skyerne at blive helt grønne at se på, eller de havde vel nærmest et grønligt skær, men det var kun på en enkelt koncentreret område på skyerne. Lidt ligesom når vi herhjemme kan se et guligt eller orange skær på himlen og det så viser sig, at det er en flok oplyste drivhuse, som er årsagen. Men drivhuse med grønt lys, synes ikke at være en mulighed.

Da vi havde kørt et stykke tid, kom svaret. Vi kom over en kunstig kanal som også husede et laksebrug, men endnu mere interessant var vandet farve. Det var helt tyrkis og det blændede næsten. Vandets farve skyldes smeltevand og stenmel. Det er tre kæmpestore søer som er forbundet med kunstige kanaler – en slags overløbsventiler. Det var et helt vildt syn, og sikke en farve de søer havde.

Bogmærk

Endelig var vi kommet til Queenstown, og det skulle jo ikke være forgæves. Vi melde Julie til BungyJump igår. Toke ville egentlig hoppe også, men han fortrød. Det var noget med at han var bange for hans nakke osv. I stedet tog han ud og sejlede jetboat med Thor. det viste sig så også at være ret vildt. Det var noget med at det var lavt vand, tæt på klipperne og vildt hurtigt. Det er Thor med de hvide solbriller!!

I dag har vi så gjort stop ved Kawarau Suspension bridge. Det første sted der i New Zealand blev etableret bungyjump. Første hop herfra blev foretaget i 1988.

Julie gik op, og hold kæft hvor er hun sej. Gutten som stod bag hende og havde fat i hende talte ned fra 3, og så sprang hun…

Hun var helt oppe at køre, og Toke blev hooked, han kunne ikke komme til NZ og ikke prøve det her!! Og Julie!! Hun måtte da bare prøve igen?! og det var jo noget billigere denne gang. Så vi gik ind og købte et spring til Toke og endnu et til Julie.

Toke var rigtig kæk, lige indtil han stod på rampen… Julie var også rigtig frejdig. Hun ville springe baglæns denne gang, og hun var ikke til at skyde igennem, indtil gutten der holdt hende…slap!!! Døm selv

Nå men Toke kom afsted i bedste Pocahontasstil, og Julie hun gjorde det selvfølgelig igen. Ingen af dem synes at spekulere over, at det var en elestik der holdt dem. Sådan nogen kan gå i stykker, og hvis den gør det, så er der en flod, for slet ikke at nævne, at JEG så skulle køre camperen resten af vejen.

Bogmærk