Kræft og valg
Okay, så er det lige oppe over, i morgen er der valg. Og heldigvis for det, for hvor er det trættende og cirkus-agtigt med den valgkamp. Personligt har jeg ikke fulgte valgkampen særlig meget, jeg har læst partiprogrammer og forsøgt at tage min beslutning… FØR valgkampen, for undskyld mig!!!…
er det ikke MELLEM valgkampene at valget skal vindes?
Al erfaring viser jo, at det der bliver sagt i valgkampene sjældent kan bruges til ret meget. Måske lige bortset fra at vise hvem der har mest kameratække og er god til at argumenterer under pres, men det er jo ikke dét der skal afgøre, hvem der egner sig bedst som statsminister og hvem som skal danne regering.
De senere år har jeg personligt valgt, at hælde til den side, hvor der bliver gjort mest for de langtidssyge, herunder kræftpatienter, men mit hjertebarn er og bliver REHABILITERING!!! Et ord jeg endnu ikke har hørt nævnt i den indeværende valgkamp… desværre. For bare inde for kræftområdet med ca. 33.000 nye kræfttilfælde årligt og flere og flere der overlever (tal fra Kræftens Bekæmpelse), så er der en absurd mangel på tilbud om rehabilitering, samtidig med at de tilbud der så er, forekommer mig at være noget snævre med særligt fokus på kost og motion, nogen som i min verden kommer sekundært efter de bløde og eksistentielle tanker og følelser som melder sig, når man har kæmpet med kræft.
Ved først og fremmest at få “styr” på det som foregår oven i dit hovedet, vil du kunne danne dig et overblik over, hvor du vil bevæge dig hen i livet. Overblik afføder overskud. Overskud er energi. Energien er én af flere motivationsfaktorer, som du kan bruge til at sætte kursen… og følge den. En anden gevinst ved at få “styr” på det oveni hovedet, og kende din kurs, er at du kan stille skarpt på målet. Når du kender målet behøver du ikke længere bruge en masse unødig energi, på at sejle rundt hvor vinden nu måtte føre dig hen, for du har fat i rorpinden. DU bestemmer kursen!.
Hvilket parti arbejder så mest for rehabilitering?
Det er godt nok svært… Med kræftplan 3, er det blevet mere tydeligt, at der mangler fokus og tilbud på området. Men faktum er jo nok, at der skal flere penge til, særligt fordi det inden for det offentlige system, ser ud til, at der ikke er interesse for indblanding fra private (socialøkonomiske) virksomheder, med mindre man altså hedder Kræftens Bekæmpelse.
Så mit valg falder på dem jeg mener og tror på, vil bidrage mest til det område, og lige nu hælder jeg til den røde afdeling, men jeg er – stadig - meget i tvivl. Det er mildest talt umuligt for mig at gennemskue de meldinger, der er kommet både før, men også under valgkampen. Når jeg hælder mest til den røde blok, er det fordi, at jeg håber og tror de kan gøre det bedre, end det den blå blok har formået de sidste ti år.
Kvinders helbred efter brystkræft skal kortlægges
Jeg har læst en artikel som Kræftens Bekæmpelse har på deres hjemmeside. Den handler om et nyt forskningsprojekt, der har til formål at vise hvordan kvinders helbred arter sig efter brystkræft. Sidst i artiklen er der nævnt noget om, også at få registreret hvilke senfølger der opstår efter behandlingen, sådan at årsagen til senfølgerne kan findes. Håbet er, at man ved at finde årsagen til senfølgerne kan tilpasse/optimere behandlingen for sygdommen eller måske helt ændre behandlingen med henblik på at undgå eller minimere senfølgerne.
Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at man regner med at ca. 25.000 danskere dagligt lever med senfølger der nedsætter deres livskvalitet i større eller mindre grad.
Du kan læse hele artiklen her.
Personligt håber jeg at projektet får succes, og at det vil give dokumentation nok til at det kan svare sig, at have livskvaliteten efter sygdommen med i overvejelserne, når man tilbyder behandlingen. Måske – og det er muligvis lidt naivt – kan det også give lægerne syn for, at nok vil vi gerne overleve kræften, men nogen gange har overlevelsen en meget høj pris, så som ubærlige smerter og træthed, der i den grad nedsætter livskvaliteten. Oveni er der flere – og jeg er én af dem – som døjer med fysisk uoprettelige skader, som for eksempel gør et samliv med manden temmelig kompliceret og for nogen måske endda umuligt. Hvis behandlingen kan tilpasses eller ændres, så udsigterne til en knap så forringet livskvalitet efter kræft, som man hører om i dag, er jeg sikker på, at én af effekterne også er større overlevelsesrate og langt færre omkostninger for statskasssen efterfølgende. Det kan da kun være til gavn for alle.
Nyt initiativ: KræftOverlever
Så er det en realitet. Jeg har taget initiativ til et projekt, som har til formål at hjælpe danske KræftOverlevere.
KræftOverlever er et initiativ, som skal hjælpe dig, der også har overlevet kræft, og nu står ved den her “korsvej”. Forvirringen er på sit højeste og ressourcerne på sit laveste – og hvordan er det så lige at man kommer videre derfra? Hvis du er rigtig “uheldig”, så er der ikke bare 4 muligheder ved din korsvej, men mange flere, og endnu værre… i nogen af retningerne står der sågar nogle mennesker og river i dig: Kom den her vej… det er det bedste for dig…
Måske er der en arbejdsplads der gerne vil vide hvornår du kan starte igen, eller hvornår du kan forventes at kunne det samme som før. Familien som bare vil dit bedste, og tror at de hjælper ved at tage dine beslutninger for dig, fordi du ikke selv magter det – og tro mig! De VIL tage beslutningerne, hvis du ikke selv gør det. Måske har du nogle drømme, som du nok er nødt til at revidere, kan de overhovedet tilpasses din “nye” situation? og er det egentlig stadig en drøm, eller er der noget helt andet, der er blevet vigtigere?
Der følger en masse i kølvandet på at blive ramt af og behandlet for kræft. Der er fysiske bivirkninger og senere kommer senfølgerne. Og så er der dit hoved, hvor orden er blevet til kaos, og opgaven med at vende det igen, og få gjort kaos til orden, er mildest talt uoverskuelig, også selvom du godt ved, at den er uundgåelig, for DU kommer videre, hvis ikke DU gør noget!
Det er med ganske få ord, sådan jeg havde det tilbage i 2006, da jeg blev “sluppet ud” af hospitalet med beskeden om, at jeg var rask – kræften var væk. Mon ikke du og andre kan nikke genkendende til noget af det jeg har skrevet, hvis ikke det hele. Det er det jeg møder, når jeg taler med andre kræftoverlevere. De stod ligesom jeg med følelsen af at være havnet i et slags vakuum; du kommer fra hospitalsverdenen, hvor de havde fuld kontrol over dit liv, til lige pludseligt og temmeligt brat, at have fået ansvar og kontrol tilbage i dine hænder. Ofte sker det jo på et tidspunkt, hvor du ikke er klar til at tage hverken ansvar eller kontrol. I mit tilfælde, så var det jo først da jeg kom hjem og behandlingerne var overstået, at jeg blev rigtig syg.
Det er svært og det tager tid, men hvis du bliver mødt af én som ved hvor du “er”, som kender det, og samtidig har nogle værktøjer, nogle faciliteter, en række eksperter og en masse erfaringer at dele dig, vil du så ikke tage imod. Især hvis du ved, at det kan hjælpe dig, så du kan komme tilbage til dit liv på en effektiv og hensynsfuld måde, så du kan komme videre i den retning DU ønsker.
Lene Aagaard
Følg på BlogLovin’
