Collagenlys
Det bekymrer Kræftens Bekæmpelse at det er blevet hipt med collagenlys.
Så vidt jeg har forstået, så handler det ikke om at blive brun – selvom behandlingerne foregår i et noget der ligner et solarie. Det handler om at blive stram og glat i huden – at skrue tiden tilbage. En læge har udtalt, at der er videnskabeligt belæg for virkningen, så længe lyset rammer 632 nanometer. Øhhh… okay!
Når noget er nano… et eller andet, så er det vidst nok i den afdeling, hvor det menneskelige øje er stået af, og hvor muligheden for at misse med bare en lille smule er temmelig stor, og det bliver da også nævnt af lægen, at han tvivler på at alle maskinerne rammer præcist.
Andre steder har jeg læst om falske “Godkendt” mærker, men helt ærligt…
Det der bekymrer mig mest, er at det i dag efterhånden er så godt som umuligt at opnå idealet hvad udseende angår. Ikke desto mindre er det åbenbart nærmest indgroet i de fleste, at efterstræbe det “perfekte”, og vi vil gå rigtig langt i forsøget på at vinde tid – læs et længere liv eller en længere ungdom. Men venner, hvad er prisen lige??
Det virker som en evindelig stræben efter hurtige løsninger på et ungt og friskt udseende, så vi kan narre os selv, og alle andre, til at tro, at vi er sunde og raske… og lykkelige?!
Personligt holder jeg på, at det er okay at tilstræbe at være sund og slank, så det vil jeg gøre mit ypperste for at blive, men for mit vedkemmende handler det mere om, at være og føle mig sund på den naturlige måde. Det handler om at give min krop, de bedste betingelser for ikke at blive syg igen. Pointen er, at jeg har snart levet halvdelen af mit liv, og jeg har erfaret at hvis du ønsker et varigt og sundt helbred, så findes der ingen hurtige løsninger.
Det kan godt være at collagenlys giver stram og glat hud, der ser yngre ud, men er det varigt? Er det sundt for huden? Hvor langt trænger det ind? Hvad sker der når du holder op med behandlingerne? Hvad sker der hvis indstillingerne på maskinen er forkert? Har du så reelt købt dig lidt tid? eller går ældningen pludselig hurtigere, fordi noget andet har taget skade.
Det kan godt være, at naturens vej er lang, men i min verden, er det den eneste vej der giver mening, og det er nok også den vej, der bedst kan sikre, at jeg ikke bliver syg igen.
Nyt initiativ: KræftOverlever
Så er det en realitet. Jeg har taget initiativ til et projekt, som har til formål at hjælpe danske KræftOverlevere.
KræftOverlever er et initiativ, som skal hjælpe dig, der også har overlevet kræft, og nu står ved den her “korsvej”. Forvirringen er på sit højeste og ressourcerne på sit laveste – og hvordan er det så lige at man kommer videre derfra? Hvis du er rigtig “uheldig”, så er der ikke bare 4 muligheder ved din korsvej, men mange flere, og endnu værre… i nogen af retningerne står der sågar nogle mennesker og river i dig: Kom den her vej… det er det bedste for dig…
Måske er der en arbejdsplads der gerne vil vide hvornår du kan starte igen, eller hvornår du kan forventes at kunne det samme som før. Familien som bare vil dit bedste, og tror at de hjælper ved at tage dine beslutninger for dig, fordi du ikke selv magter det – og tro mig! De VIL tage beslutningerne, hvis du ikke selv gør det. Måske har du nogle drømme, som du nok er nødt til at revidere, kan de overhovedet tilpasses din “nye” situation? og er det egentlig stadig en drøm, eller er der noget helt andet, der er blevet vigtigere?
Der følger en masse i kølvandet på at blive ramt af og behandlet for kræft. Der er fysiske bivirkninger og senere kommer senfølgerne. Og så er der dit hoved, hvor orden er blevet til kaos, og opgaven med at vende det igen, og få gjort kaos til orden, er mildest talt uoverskuelig, også selvom du godt ved, at den er uundgåelig, for DU kommer videre, hvis ikke DU gør noget!
Det er med ganske få ord, sådan jeg havde det tilbage i 2006, da jeg blev “sluppet ud” af hospitalet med beskeden om, at jeg var rask – kræften var væk. Mon ikke du og andre kan nikke genkendende til noget af det jeg har skrevet, hvis ikke det hele. Det er det jeg møder, når jeg taler med andre kræftoverlevere. De stod ligesom jeg med følelsen af at være havnet i et slags vakuum; du kommer fra hospitalsverdenen, hvor de havde fuld kontrol over dit liv, til lige pludseligt og temmeligt brat, at have fået ansvar og kontrol tilbage i dine hænder. Ofte sker det jo på et tidspunkt, hvor du ikke er klar til at tage hverken ansvar eller kontrol. I mit tilfælde, så var det jo først da jeg kom hjem og behandlingerne var overstået, at jeg blev rigtig syg.
Det er svært og det tager tid, men hvis du bliver mødt af én som ved hvor du “er”, som kender det, og samtidig har nogle værktøjer, nogle faciliteter, en række eksperter og en masse erfaringer at dele dig, vil du så ikke tage imod. Især hvis du ved, at det kan hjælpe dig, så du kan komme tilbage til dit liv på en effektiv og hensynsfuld måde, så du kan komme videre i den retning DU ønsker.
Kontrol… igen
Det er kontroltid, så lige nu ligger jeg i en hospitalsseng, og venter på at det bliver min tur.
Normalt foregår kontrol jo ikke fra en hospitalsseng, men da jeg skal have en gynækologisk undersøgelse, og det pt. kun kan lade sig gøre i narkose, så er det måden det sker på.
Denne gang har jeg slet ikke haft nogen “nedetid” op til kontrollen. Jeg har følt mig godt tilpas, ikke spor bekymret, og ingen problemer med at falde i søvn, noget jeg ellers altid har døjet med.
Jeg synes selv at jeg bliver bedre og bedre til, at gøre hvad jeg kan for at hjælpe mig selv, og gøre mit til at jeg ikke bliver syg igen. I takt med at tiden går, og jeg føler mig godt tilpas, rask, glad og har mod på fremtiden, ja, så vokser min tro på, at jeg ikke bliver syg igen. Den tro, eller overbevisning giver ro. Rigtig meget ro! Og selvfølgelig en masse overskud.
Jeg er med andre ord, en glad, styrket og stolt kræftoverlever 
Det betyder også, at jeg tillader mig at nyde, at jeg på en helt almindelig arbejds-torsdag, kan ligge i en seng og dase hele formiddagen.
Lene Aagaard
Følg på BlogLovin’
