17. okt 2012

En spontan beslutning…

af 1 Permalink 0

For første gang siden jeg har været syg, har jeg gjort noget vildt og spontant… sammen med husbonden min…

Min søde mand sad der hjemme i sofaen forleden aften, lørdag for at være helt præcis, og synes bare han trængte til noget varme. Så for sjov begyndte jeg at finkæmme nettet for mulige ferier i varmen, som IKKE ville koste en bondegård. Der var da nogle stykker, særligt i Tyrkiet, men vi ville ikke have nogen penge at købe for, før det blev mandag, og da det samtidig er efterårsferien, blev det hverken nemmere eller billigere at finde noget. MEN… Det lykkedes. Jeg fandt en billig tur til Bodrum i Tyrkiet. Ved siden af i sofaen, sidder også min svigermor og siger, at hun da godt kan lægge ud for turen. Sådan! 🙂

Lige inden jeg trykker på bestil-knappen spørger min mand om vi har styr på vores pas. Det viste sig, at det havde vi… næsten. For vi kunne ikke finde sønnikes pas!!! Det endte med at vi gik fra at være helt oppe at køre over at skulle ud og rejse, til at være helt i kælderen over, at vores ferie nok kom til at foregå på Rømø og ikke i Tyrkiet. ØV 🙁

Søndag morgen, efter en lidt urolig nat, tog fanden ved mig, og for at gøre en længere historie kort, så fandt vi en anden rejsetid Tyrkiet, denne gang i Alanya, med afrejse samme aften fra Billund kl. 21. Min mand ringede til politiet i Billund lufthavn og spurgte på et midlertidigt pas til sønnen. Vi skulle bare sætte en halv time af til at få lavet passet, så vi bestilte rejsen og gik i gang med at pakke.

Nu 3 dage senere har jeg tilbragt 2 en halv dag i Tyrkiets dejlige varme. Det er vildt, det er spontant, det er varmt, det er rekreativt, det er for fedt og det er IKKE sidste gang vi gør det på denne måde.

20121017-211059.jpg

1 Comment
  • Gitte
    oktober 17, 2012

    Årh manner, jeg er misundelig! Godt der er noget tid til vi skal ses, så eventuelle spor af sol er falmet igen. 😉 Ha’ det skønt!

Hold dig ikke tilbage... smid en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: