7. jul 2011

Hurra for min egen læge!

af 0 Permalink 0

Endnu en gang kan jeg bare klappe i mine hænder og lave en bølge, for jeg har simpelthen verdens bedste læge :-D.

Som jeg skrev i det tidligere indlæg, så var det lidt skuffende og måske også lidt rystende, at få afsluttet mit kontrolforløb fem minutter før jeg skulle i narkose. Men jeg valgte jo at holde min mund og tænke, at det må min egen læge tage sig af.

Torsdag den 30. juni 2011, havde jeg så en tid hos min egen læge. Han er oprindeligt fra Holland, og det er måske det der gør at han er dejlig lun og altid i godt humør. I hvert fald, så lagde han ud med at sige til mig, han han venligt, men bestemt var nødt til at bede mig skifte læge… øhhh nå?!!! Så smilede han lidt, og sagde; jeg tjener simpelthen for lidt penge på dig, du kommer for sjældent… og så storgrinte han :-D. Så var konsultatioonen igang!

Han havde endnu ikke modtaget min journal fra OUH, men ville rykke for den. Han undredes lidt over den prompte afslutning på mit forløb, ikke mindst fordi, at aftalen ved forrige kontrol jo var, at jeg skulle PET-scannes som afslutning på forløbet, og det var efterhånden længe siden jeg sidst var blevet scannet.

Jeg luftede min frustration fra sygehuset og fortalte kort min version af oplevelsen. Jeg fortalte ham også, at den eneste grund til at jeg ikke brød sammen… igen, var at jeg, lige dér i hospitalssengen, havde besluttet, at nu var han den som havde ansvaret for at jeg med jævne mellemrum, såsom hvert andet eller tredie år, bliver tjekket på bedst tænkelige vis, sådan at vi kan blive ved med at få slået fast, at jeg ikke har sygdommen, og selvfølgelig aldrig får den igen. Han er jo så god til at få tingene til at ske.

Han tog opgaven til sig, og sagde at det skulle han nok få styr på.

Der er genetableret ro og overskud i mit liv. Hurra for min læge!!!

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... smid en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: