11. jul 2011

I dag er det fem år siden

af 3 Permalink 0

I dag kl. ca. 10 for 5 år siden, tog jeg hjem fra sygehuset med beskeden om, at nu var jeg kureret for kræft. Og det skal de have… de har ret! Indtil dato har der ikke været tegn på kræft i mit system siden den dag.

Det betyder jo som jeg skrev for et stykke tid siden, at jeg statistisk set nu er kræftoverlever.

Min definition af kræftoverlever er en helt anden, for dybest set er jeg kræftoverlever fra den dag jeg får diagnosen til den dag jeg stiller træskoene. Den dag jeg fik at vide, at jeg havde kræft, var også den dag jeg begyndte at overleve kræften! Og nu har jeg klaret det i fem år, og jeg har fået smag for at “klare” den, så jeg tror lige at jeg snupper de næste… 50 – 60 år også.

I et bredere perspektiv, har jeg jo egentlig været kræftoverlever siden jeg var 13 år gammel. Den dag i 1983 da min lillesøster fik konstateret kræft, var også den dag, hvor kræften for alvor gjorde sit indtog i mit liv, og den har været der lige siden.

Om noget, så har den sygdom haft en voldsom indflydelse på hvordan mit liv har udviklet sig. Mine erfaringer med sygdommen starter med min lillesøster, rammer mig selv og senest havde den også fat i min svigerfar. Mine erfaringer med døden spænder fra, at se min søster ligge død i en hospitalsseng, at sige farvel til min mor som lå hjernedød i en hospitalsseng over til at holde både min mormor og morfar i hånden, da de maskiner som holdt dem i live, blev slukket. Oveni det kommer fem år med tårer, frustrationer, smerter, angst – dødsangst, manglende styrke og overskud, en voldsom træthed. Jeg har al mulig grund til at ligge mig et mørkt sted og blive vanvittig!

MEN…

De seneste fem år har også budt på perioder med glæde, varme, optimisme, håb, tro, livsglæde og masser af kærlighed.

Dybest set, så er min største lektie af de seneste fem år med min egen sygdom, at livet er NU! Det er skrøbeligt, det kan smuldre mellem hænderne på mig, det kan være glædeligt, lykkeligt, fuld af overraskelser. Men uanset, så er livet NU. En klog mand sagde en gang noget i stil med dette:

“Hver morgen når du står op, så får du 1440 minutter! De er dine, gør med dem hvad du vil. Bare husk: De kommer aldrig igen, du kan ikke gemme dem til senere, du kan ikke spare dem op og hvis du er heldig – rigtig heldig, så får du 1440 minutter igen i morgen.”

Jeg vil ikke være vanvittig, jeg vil leve! Så jeg er nødt til at vende alle mine erfaringer med sygdom og død til noget godt. Det er lige præcis, hvad jeg er i gang med nu.

I den seneste måneder…

har jeg arbejdet hårdt på at stable et projekt på benene, mit livs projekt. Projektet handler om at hjælpe andre kræftoverlevere til et liv med mere glæde, styrke og stolthed.

Efterhånden har jeg mødt mange som har overlevet kræft, og fælles for dem er at de ville ønske, at der var et tilbud, som kunne hjælpe dem til at komme videre med livet efter kræft. Ligeså mange efterlyser et netværk af ligestillede. Kræftens bekæmpelse har nogle gode tilbud, men de dækker langt fra det faktiske behov.

Jeg har samlet viden, taget notater, lyttet til dem jeg har mødt og brugt min egen erfaring både som kræftoverlever, men også som pårørende og kogt det sammen til det her projekt. Det ligger mig uhyre meget på sinde at det bliver en succes, så flere kan komme hurtigere og gladere tilbage til deres liv eller videre i en ny retning.

Mit hjertebarn hedder: KRÆFTOVERLEVER.DK

Det går rigtig godt, jeg får flere og flere som gerne vil bidrage med deres viden og kompetencer, så dem som kommer på workshops’ne kan få et stort udbytte. Én af de vigtigste parametre når jeg skal finde dem, som jeg gerne vil have til at bidrage på workshoppen er; at de skal have personlige erfaringer med kræft, dvs. arbejdet med kræftramte i mange år, selv have haft sygdommen eller have en meget nærtstående, som har haft kræft. Det er yderst vigtigt, fordi det sikre, at dem som deltager på workshoppen altid vil møde nogen som forstår og som ved, fordi de har været der selv!

Jeg glæder mig helt vildt til at møde og hjælpe andre kræftramte, der er så meget brug for flere tilbud af den slags.

Så er det jo også med stolthed, at jeg kan fortælle, at Søs Egelind synes det er et fantastisk projekt, som hun gerne vil støtte.

3 Comments
  • Anja
    juli 16, 2011

    Kære Lene.

    Jeg er lige faldet over din side, og det blev jeg meget glad for! Jeg blev især glad fordi du skriver at der er en mening med kræften. Sådan har jeg altid selv følt det, men det er noget som kan provokere og gøre mange mennesker kede af det.

    Jeg blev selv opereret for kræft i underlivet for 7 år siden, som 29 årig, og det har bestemt også lært mig en hel masse 🙂

    Dejligt at finde din side, jeg vil glæde mig til at følge med.

    Kh Anja

  • Lene
    juli 17, 2011

    Hej Anja

    Først og fremmest tak fordi du kiggede forbi. Bliv endelig ved med det 😉

    Du har ret i, at det kan provokere mange og gøre lige så mange kede af det, at jeg skriver at der er en mening med at kræften rammer. Jeg skal da også ærligt erkende, at indtil for ganske få år siden, var jeg selv én af dem, som ville være blevet svært provokeret. Ind i mellem kan det stadig ske, især når jeg tænker på min lillesøster, for der har jeg endnu ikke fundet et svar, der giver mening.

    For mig var processen først at give kræften en årsag, for senere at give den en mening.

    Dybest set, så tror jeg, at det for mig startede med, at hvis jeg kunne give kræften en årsag, såsom for eksempel den måde jeg har levet på med usund mad, rygning, for lidt motion og nok også en lidt overbelastet psyke, så kunne jeg samtidig give mig selv en mulighed for at handle… gøre noget, som kunne forbedre mine chancer for at overleve sygdommen, både mens behandlingen stod på, og i særdeleshed efter behandlingen. I min verden forsvinder den mulighed, hvis kræften bare rammer tilfældigt og helt uden grund.

    At der, for mig, er en mening med kræften, betyder bestemt ikke, at jeg synes det er retfærdigt eller rimeligt når den rammer. Det betyder heller ikke at jeg vil begynde at pege fingre af dig, mig eller nogen anden. For mig betyder det, at der var noget jeg skulle lære!! Og jeg lærte – ligesom dig – en masse, blandt andet, at jeg skal blive meget bedre til at passe på mig selv!! I takt med, at jeg tager bedre hånd om mig selv og prioriterer mig selv, kan jeg jo se de positive forandringer, der følger med.

    En anden lærdom er, at det er mig, der skal gå vejen for at skabe forandringen/forbedringen i mit liv – ingen andre kan eller skal gøre det for mig.

    Håber det giver mening :-).
    Smil og tanker fra Lene

  • Anja
    juli 19, 2011

    Det giver rigtig meget mening Lene og mange tak for dit svar. Det er præcis de samme tanker jeg gør mig, det er en spændende process og dødhård til tider. Men sådan må det være, det er mig som skal gå vejen 🙂

    Kh fra Anja

Hold dig ikke tilbage... smid en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: