19. aug 2011

Tilgivelse

af 0 Permalink 0

Jeg får nogle aha-oplevelser fra de særeste steder i øjeblikket. I går var det min svigermor, i dag er det fra en film.

For at fejre at weekenden endelig oprandt, så jeg en film jeg har forsøgt at se et par gange. De første par gange jeg forsøgte var i min seng, og det gik ikke så godt, eftersom jeg faldt i søvn efter 15 – 20 minutter. I dag satte jeg filmen på midt på efermiddagen og sad i sofaen og så den.

Filmen er okay, ikke den bedste jeg har set, men der er nogle gode pointer i. Julia Roberts spiller Lis – hovedrollen, og filmens tema, er jo nok at hun skal finde sig selv. Noget af filmen foregår i Indien, hvor en amerikaner laver en lille mikro-analyse på hende og kommer frem til noget i stil med:

It seems you are waiting for someone to forgive you, wenn you! are the only one, who needs to forgive you!

Nogen gange tager jeg mig selv i at tænke, at hvis bare jeg kunne møde en tidligere kæreste eller veninde, så jeg kunne sige undskyld for min upassende og umodne opførsel – selvfølgelig i håbet om at de ville tilgive mig uden tøven. Eller hvis jeg lige kunne få 5 minutter med min lillesøster, for der er en del jeg virkelig gerne vil undskylde. Men hvad nu hvis de ikke vil tilgive mig? Dét, og selvfølgelig det faktum at det rent faktisk ville være upassende, for ikke at sige umuligt, er årsagen til at jeg så ikke “møder” dem.

Men helt ærligt, så handler det jo dybest set om, at jeg ikke har tilgivet mig selv. Der er jo personer omkring mig, som jeg kunne søge tilgivelse hos, men jeg ved jo godt, at de enten ikke mener at der er noget at tilgive, eller også har de slet og ret glemt alt om min “opførsel” og ikke tænkt på det siden. Når jeg tænker over det, så har mine handlinger igennem tiden aldrig været af en ond mening, men nærmere affødt af, at det var hvad jeg var i stand til på det givne tidspunkt. Det er mig der skal tilgive mig, og jeg tror det er tiden at gøre de første tiltag i den retning, så…

  • Jeg tilgiver mig selv for at have behandlet min lillesøster uretfærdigt og at jeg ikke altid har været lige sød overfor hende.
  • Jeg tilgiver mig selv for at have behandlet mine tidligere kærester rigtig skidt – de har ikke haft en kinamands chance!
  • Jeg tilgiver mig selv for ikke at have været den datter, kæreste, kone, mor eller veninde, som jeg selv synes jeg skulle have været.

Det føles godt, men også lidt underligt, lidt som at give slip på noget jeg har holdt fast i længe. Jeg tror jeg skal læse dem højt et par gange før de rigtig rodfæster sig, men det skal nok komme.

Heldigvis er langt de fleste mennesker… bare det, mennesker! Vi handler med de ressourcer vi har på det givne tidspunkt, og vi gør det bedste vi formår med den viden og de færdigheder vi har. Hvis vi husker det, vil der være meget mindre at tilgive. Hvis der er noget der skal tilgives, så er det i min verden, unægtelig noget nemmere, når jeg tror på, at den person som jeg skal tilgive, har handlet i god tro og med gode hensigter. Det gælder jo også, når den person er mig selv 😉

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... smid en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: