Derfor er Agurken din bedste ven

Agurken er en af de mest anvendte grøntsager herhjemme, men faktisk er agurken et bær med mange kerner, i hvert fald botanisk set. Agurken er i familie med græskar og indeholder ca. 95% væske. Fordi agurken kun indeholder 0,7 gram kostfibre pr. 100 gr. er det en let grøntsag, og det gør den også meget velegnet til at lave juice af.

I mange år har jeg ladet mig fortælle at agurken mest bare er vand, og at den rent næringsmæssigt ikke har meget at byde på. Heldigvis har jeg da lov at blive klogere, for denne billige, grønne grøntsag som fås i mange afskygninger er ikke bare vand, den har så meget mere at byde på.

Derfor er agurken også en fast bestanddel af min daglige grønne juice. Den indeholder så mange gode ting, som jeg tror vil overraske dig, og jeg er overbevist om, at det er en af de bedste let tilgængelige grøntsager vi har.

Udover at bruge agurken i juice, så er den jo også fantastisk i salater, som en rå snack og i børnenes madpakker – særligt i den lille udgave; miniagurker eller skoleagurker.

Agurken er også nem at dyrke i drivhus, og de fleste agurkeplanter giver et godt udbytte, og du kan høste over flere måneder. Har du ikke mulighed for at dyrke den selv, så fås den jo i et hvilket som helst supermarked – bare husk at købe den økologiske agurk, så du undgår sprøjte- og gødningsmidler. Køber du ikke-økologiske agurker, så kan du overveje at skrælle agurken, men husk under alle omstændigheder at vaske den godt af.

Jeg dyrker selv mine agurker. Jeg har heste, og derfor bliver jorden vendt med hestegødning i det tidlige forår, og jeg har aldrig haft brug for at sprøjte eller gøde mine planter mere.

og hvad er agurken så god for?

  • Gnub huden i dit ansigt med en skive agurk i et par minutter, så vil fyto-kemikalierne i agurken hjælpe til at opstramme huden
  • Selvom det meste af agurken er væske, så får du ikke desto mindre et fyrværkeri af vitaminer og mineraler, se længere nede for en mere udførlig liste
  • Hvis du ønsker at tabe dig er agurken en god hjælp til at bekæmpe sukkertrangen. Agurken er nem at tage med dig, og skulle du få trang til noget sødt, så spis din agurk.
  • Når din krop er basisk giver du den de bedste betingelser for at bekæmpe sygdom. Langt de fleste af os ligger til den syreholdige side. Agurken er basisk og er et godt middel til at arbejde dig væk fra den syreholdige side af Ph-skalaen.
  • Agurken er god efter fysisk aktivitet. Agurken indeholder ikke bare B-vitaminer men også elektrolytter, som hjælper til at hydrere kroppen og kan hurtigt tilføre næringsstoffer til kroppen.
  • Fordi agurken er god for et lille energi-kick er den god at have med hvis du er på farten, igen fordi den er så væskeholdig hjælper den mod dehydrering, ikke mindst hvis du skal ud at flyve er den god at have med.
  • Agurken er antibakteriel, så hvis du har lidt dårlig ånde kan du holde en skive i ganen i nogle minutter.
  • Agurken kan også være din redningsplanke efter en god drukaften. Spis et par tykke skiver inden du går i seng så vil B-vitaminerne og elektrolytterne hjælpe mod tømmermænd og hovedpine.
  • Endelig så kan du komme agurkeskiver i et varmt badekar, dampen fra agurkerne er gode til at reducere stress.

 hvad indeholder en agurk?

  • Vitamin A
  • Vitamin B1
  • Vitamin B2
  • Vitamin B3
  • Vitamin B5
  • Vitamin B6
  • Vitamin B8
  • Vitamin B9
  • Vitamin C
  • Vitamin D
  • Vitamin E
  • Vitamin K
  • Kalcium
  • Jern
  • Jod
  • Magnesium
  • Fosfor
  • Kalium
  • Selen
  • Zink

WOW!! Der er meget mere gemt i denne finurlige grøntsag, end de fleste forestiller sig. Glem ikke at du får mest udbytte af alle disse vidunderligheder ved at spise agurken økologisk og rå.

Der er mange måder du kan nyde denne skønne grøntsag på. For eksempel kan du lave agurke-vand, ved at komme nogle skiver agurk i en kande vand, lade den stå i køleskabet natten over. Brug vandet til at vaske dit ansigt i, eller tilføj mynte, ingefær, citronmelisse eller citron til vandet og du har en skøn forfriskende sommerdrik.

Hvis du vil have flere tips og gode ideer til at hjælpe dig selv, så tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få med det samme 5 tips til at lette dit kræftforløb.

6 kommentarer til “Derfor er Agurken din bedste ven”

  1. Pingback: Grøn juice med spirer - Veganeren

  2. Pingback: Green juice

  3. Hej,
    Når man laver tzatziki, så presser man jo vandet ud af den revne agurk. Kan man bruge det vand til noget? Fx. til at koge babygrød/mos på?
    Mvh, Sofie

    1. Hej Sofie

      Du kan drikke agurkevandet rent, det giver ekstra energi. Jeg vill ikke koge vandet, for så forsvinder alle de gode ting i agurkevandet, og du har kun smagen tilbage.

      Hvis du køler agurkevandet i et par timer, kan du bruge det til at friske et træt ansigt op, ved at lad en klud suge masser af væsken og lægge kluden på ansigtet. Sørg især for at kluden komme godt ind til dine lukkede øjne, det kan afhjælpe poser og mørke rander under øjnene.

      Mange hilsner Lene

  4. Jeg synes det meste du skriver er fornuftigt, men du skriver at du ikke gøder dine agurker. Hvis du vender hestepærer i jorden har du da i høj grad gødet dine agurker. Der burde måske retteligt stå at du ikke gøder dine agurker planter med kunstgødning, hvad jeg heller ikke forventer fra en veganer. De smager iøvrigt, som alle andre grønsager, der ikke tilføres kunstigt kvælstof, bedre fordi de ikke er fyldt med vand og derudover er holdbarheden ved lagring af f.eks løg og rodfrugter bedre fordi de indeholder meget tørstof. Jeg smed mine sidste små løg fra sidste år ud til Sct Hans, fordi der nu i år var nye og de var så små jeg ikke gad at gøre dem i stand, men de var fine og ikke spiret.

    1. Hej

      Tak for din kommentar og dit skarpe blik.

      Du har helt ret i at jeg burde have skrevet, at jeg slet ikke gøder med kunstgødning. Helt ærligt så tænkte jeg ikke over at jeg jo gøder mine agurker, og alt andet i drivhuset for den sags skyld. For det gør jeg jo som du skriver, fordi jeg hvert år vender hestegødning i jorden når jeg gør drivhuset klar. Jeg gøder ikke mere resten af året, og jeg bruger heller ingen sprøjtemidler hverken i drivhus eller køkkenhave.

      Mange hilsner
      Lene

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top