Aktiviteternes by

Endelig var vi kommet til Queenstown, og det skulle jo ikke være forgæves. Vi melde Julie til BungyJump igår. Toke ville egentlig hoppe også, men han fortrød. Det var noget med at han var bange for hans nakke osv. I stedet tog han ud og sejlede jetboat med Thor. det viste sig så også at være ret vildt. Det var noget med at det var lavt vand, tæt på klipperne og vildt hurtigt. Det er Thor med de hvide solbriller!!

shotover

I dag har vi så gjort stop ved Kawarau Suspension bridge. Det første sted der i New Zealand blev etableret bungyjump. Første hop herfra blev foretaget i 1988.

Julie gik op, og hold kæft hvor er hun sej. Gutten som stod bag hende og havde fat i hende talte ned fra 3, og så sprang hun…

Hun var helt oppe at køre, og Toke blev hooked, han kunne ikke komme til NZ og ikke prøve det her!! Og Julie!! Hun måtte da bare prøve igen?! og det var jo noget billigere denne gang. Så vi gik ind og købte et spring til Toke og endnu et til Julie.

Toke var rigtig kæk, lige indtil han stod på rampen… Julie var også rigtig frejdig. Hun ville springe baglæns denne gang, og hun var ikke til at skyde igennem, indtil gutten der holdt hende…slap!!! Døm selv 🙂

bungy

Nå men Toke kom afsted i bedste Pocahontasstil, og Julie hun gjorde det selvfølgelig igen. Ingen af dem synes at spekulere over, at det var en elestik der holdt dem. Sådan nogen kan gå i stykker, og hvis den gør det, så er der en flod, for slet ikke at nævne, at JEG så skulle køre camperen resten af vejen.

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: