Auckland til Ruakaka

Vi ankom til Auckland i går, hvor vi tog direkte på vores hotel. Vi fik en hotellejlighed, som var ganske udmærket. Da det var uden morgenmad besluttede vi dog at gå en tur i byen, for at købe til morgenmaden i dag. Det er en lidt særpræget by, som er MEGET kuperet. Gaderne er stejle men det er meget hyggeligt, samtidigt virke det lidt rodet. Nå men Thor havde haft de lidt dårligt, så han fik lov at bestemme hvad vi skulle have til aftensmad. Han valgte Burger King, så Burger King blev det. Efter maden fik vi handlet ind og så var det ellers tilbage til lejligheden.

Egentlig havde vi planer om at holde os vågne til kl. 21, men det kunne vi ikke, så klokken var vel ca. 19 – auckland-tid da vi alle gik kolde.

Vi stod op her til morgen ved 7 tiden, spiste morgenmad, pakkede og slappede lidt af. Vi havde bestilt en taxa til kl. 9.30, fordi vi skulle hente autocamperen kl. 10

Kl. 10 var vi ved Britz, for at afhente vores hjem de næste tre uger. De var dog noget forsinkede, så vi kom først af sted derfra ved 12.30 tiden. Vi kørte hen til et indkøbscenter for at handler og få lidt at spise. Først ved 14.30 tiden kom vi af sted ud af byen og nordpå.

Vi holdt kun et par hvil undervejs, for egentlig havde vi planer om at nå til Paihia, men vi var kommet så sent af sted, at vi ikke kunne nå helt derop inden det blev mørkt. Eftersom det var første dag med camperen – som Toke kørte – og med kørsel i venstre side, så blev vi enige om at det vile være lidt gambling at køre i mørke. Så vi kørte ind på et campsite i Ruakaka lidt nord for Waipu og syd for Whangerei.

BlogCamper

Allerede her på vores første dag, har vi set landskaber og scenerier vi havde drømt om, men ikke havde forestillet os, og det tegner godt for ferien. Hold da op, sikke et smukt land.

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: