En skønne dag lykkedes det hende virkelig at skræmme livet af mig

Hvad der egentlig bare skulle have været endnu en smuk køretur, blev HELT anderledes… takket være min skønne datter.

Vi har fået for vane, at holde øje med de brune skilte i vejkanten, de betyder, at der er noget der er værd at kigge på. Heller ikke idag, gik uden at vi så nogle stykker. Vi havde besluttet, at vandfald ville stå øverst på listen over “stoppesteder”.

Der var også andre skilte langs vejen, et af dem vi var særligt opmærksomme på, var det som kan ses nedenfor. “High crash area”, der måtte være noget om det, for selve skiltet så ud til at have været med i et “crash”.

Ret hurtig kom et skilt, der viste udsigt til vandfald, så selvfølgelig måtte vi ind og kigge. Smuk var det…

taupoTilNapier

Her synes Julie så ikke at udsigten var dramatisk nok, eller måske skyldes det hendes ringe højde??!! I hvert fald ville hun op og stå på en sten, for at kunne se det hele, hvilket kan undre, for der var kun lave buske på en skrænt som nærmest var lodret og der var små 50 meter ned. Nå, men her stod hun så… og pludselig forsvandt hun… jeg troede hun skulle dø… så troede jeg at jeg skulle dø… så gik Thor i selvsving for han var blevet skidebange… og Toke!!!! Toke, den nar 😉 står som sædvanlig og kan dårlig få luft af grin.

Julie ville ned fra stenen igen, og vi mener at hendes snørebånd satte sig fast, i hvert fald skvattede hun ud over kanten. Jeg kan huske at jeg råbte et eller andet til hende, og det har nok skræmt hende lidt, for hun greb hurtigt fat i noget græs/siv-lignende noget. Toke hjalp hende op igen. Da hun kom op igen, og kiggede ud, kunne hun godt se at det kunne være gået rigtig galt… der var godt nok langt ned, men den klump græs, siv eller hvad det nu var, gjorde at hun ikke røg særligt langt. Jeg håber at det var det Toke havde set, for nok så hun sjov ud da hun faldt, men…

Resten af turen gik med at snakke om Julie “spring”, og resten af de steder vi stoppede OG resten af ferien for den sags skyld, fik Julie forment adgang til kanten!!! Pyha… sikke et chok!

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: