Hmm…
Jeg ved faktisk ikke om de er intelligente. Men det håber jeg godt nok ikke, at de er.
I dag, her til formiddag blev jeg indlagt på OUH. I morgen tidlig skal jeg have en gynækologisk undersøgelse i narkose. Jeg sover ikke så godt natten før jeg skal ud på sygehuset, hvilket da også er én af grundene til, at jeg kommer der så lidt som muligt.
Nå, men i går aftes lå jeg så dér – lidt søvnløs – og lod tankerne flyve ud i mørket, og pludselig slog det mig… Er kræftceller intelligente??
Det er nok angstens grimme ansigt der kiggede frem, men jeg kom i tanke om, at HVIS de er intelligente, så ved jeg godt hvor de vil gemme sig – hvis der altså er nogen. Jeg har det godt nok alt for godt, til at tro rigtigt på, at der er nogen, men alligevel…
Gemmestedet for de små djævle, kunne meget vel være i den tarmstump, som jo har ligget så dejligt uberørt og uset hen, siden jeg fik stomi. I går aftes slog det mig, at der på intet tidspunkt er lavet tjek af tarmstumpen.
Til PET/CT scanningen får jeg kontrastvædske i blodårerne to gange, og jeg skal drikke en liter kontrastvædske (det er heldigvis bare vand i dag) – men ingen har nogensinde hældt noget kontrastvædske ind i tarmstumpen, og dermed har ingen nogensinde tjekket rigtigt. De kikkertundersøgelser jeg har været igennem, har været så smertefulde, at man opgav at kigge den vej.
Med andre ord, så har jeg 20 cm tarmstump liggende, som ingen holder øje med. Jeg ved at stumpen ikke er død, for den spytter lidt fra sig en gang hver anden måned, og jeg mærker til den med jævne mellemrum. Så…
Jeg håber altså, at de kræftceller er kloge nok til at blive væk fra mig. Hvis ikke, så håber jeg de er dumme nok, til at vise sig dér hvor lægerne forventer det!!
