Et nyt år, et nyt kapitel

Jeg har ét nytårsforsæt i år; INGEN nytårsforsætter. I min verden bliver det alligevel ikke til andet end endnu en række nederlag, for når vi kommer til april så kan jeg konstatere, at det lykkedes så ikke alligevel. Måske er det også fordi, at jeg definere et forsæt mere som et: “det her vil jeg rigtig gerne… hvis det kan lade sig gøre.” Og det efterlader jo en åbning for ikke at nå i mål.

I stedet har jeg valgt, at genopfriske de løfter jeg har givet mig selv i løbet 2009, minde mig selv om dem, og endelig skriver jeg dem her, for at fastholde mig selv i løfterne. Det er alle løfter, som er en del af den selvudvikling jeg har gennemgået i 2009 og som skal fortsætte i 2010. Her er nogle af de løfter jeg har givet mig selv:

  • Kærligheden skal fylde. Mit forhold til min mand skal genopfriskes, fornyes og intensiveres.
  • Jeg har taget nogle gigantiske skridt i forhold til, at leve det liv som gør mig glad, energisk og lykkelig. Jeg har skiftet spor mentalt og arbejdsmæssigt. Og 2010 bliver året hvor jeg kan høste frugten af de skridt.
  • Coaching og undervisning er det jeg brænder for. Jeg vil bruge mit virke til at hjælpe andre med at få det bedre.
  • Jeg vil fortsætte med det frivillige arbejde for Kræftens Bekæmpelse, samt fortsætte arbejdet med at få trykkammeret anerkendt som en mulig behandling for stråleskader i bl.a. tarme og underliv.
  • Aldrig mere syg, aldrig mere fed!!. Jeg vil fortsætte med at få sund kost, sunde vaner og motion indarbejdet som en del af min livsstil.
  • Jeg vil huske fejre mine mange kommende successer, små som store.

Det er det jeg vil, det er det jeg kan og det er det jeg tror på!!!

Positiv tænkning og fokus er alfa omega for mig. Det du tænker og fokuserer på er det du får! Der er lang vej endnu, men jeg er på rette spor, og jeg vil nyde turen.

Det bliver uden tvivl et spændende år for mit vedkommende, og jeg glæder mig til alt hvad året måtte byde. Hvad der end kommer, så har jeg besluttet, at jeg tager det når det kommer! 🙂

Hvad med dig? Har du løfter eller forsætter? Hvordan bliver dit 2010?

About Author

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få viden, værktøjer, trips og tricks til at tage magten fra kræften. Du får også nogle skarpe tilbud og nye forløbsdatoer før de frigives officielt.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Privatlivspolitik

Formål

Stedet her er til for at hjælpe dig der har overlevet kræft eller er i gang med det, til selv at gøre noget for at få at opnå en fornyet livskvalitet, for det fede er... du KAN selv gøre noget!

Lene Aagaard © 2020. All rights reserved

Før du smutter - Gør som andre kræftramteFå tips, tricks og viden fra en kræftoverlever til dig

Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om livet med og efter kræft. Ingen spam. Kun e-mails med tips til kræftramte og tilbud på forløb og workshops, der kan hjælpe dig til at tage magten fra kræften. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Privatlivspolitik

%d bloggers like this: