Giraf-weekend

Jeg har lige været på Giraf-weekend – for dem som ikke ved hvad det er, så er vi en gruppe på 6 personer som tilbage i 90’erne læste til datamatiker sammen, og vi mødes 2 til 3 gange om året. Som regel hygger vi med noget god mad, vino, lidt spiritus og rigtig godt selskab. En gang i mellem går vi også i total-17-års-mode og bevæger os ud i det pulserende natteliv.

Heldigvis er vi alle i besiddelse af en god portion humor, for det er nødvendigt, når vi på vores byture – især i Vejen – træder ind på et dansested (læs diskotek), og DJ’en straks begynder at spille musik fra 80’erne.

Denne gang var uden bytur, men det var hyggeligt alligevel, det er nemlig rigitg sjældent, at jeg ligger i en sofa kl. 3 om natten og ser Blinkende Lygter.

Det er egentlig pudsigt, men også rigtig dejligt, at vi alle seks stadig prioriterer vores weekender højt, og det er fedt at kunne følge hinanden. Vi er gået fra at være single studerende, over mislykkede kæresteforhold til de faste forhold, de fleste af os er gift, og nogen har børn, andre gange er der afbud, fordi storken er ved at lægge an til landing.

Det er nogle dejlige mennesker, som jeg altid glæder mig til at se igen 🙂

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: