Gravsted eller ej…

I søndags var Julie og jeg i Odense for at finde et bur til hendes rotte. Vi tog til et stort plantecenter, og udenfor lå nogle søde mospuder… dem som man ligger på et gravsted. Jeg foreslog at vi købte et par stykker, så kunne vi køre på kirkegården når vi havde købt bur.  Det ville hun gerne.

Da vi nærmede os kirkegården, faldt snakken naturligt nok på, hvorvidt vi havde behov for at komme der – det var et år siden jeg havde været der sidst – hvad formål tjener et gravsted egentlig? Og ville vi selv have et?

Gravstedet vi besøgte, er et lille urnested med plads til 4. Lige nu er to af pladserne optaget af min lillesøster og min mor. Gravstedet blev oprettet i 1991 da min søster døde. Egentlig havde hun sagt at hun ønskede at komme på “de ukendtes”, men det kunne mine forældre ikke komme overens med, de havde nok brug for et sted at besøge hende.

Igen gik snakken… Julie spurgte om jeg skulle begraves ved siden af min mor og søster, eller om jeg ville strøs ud over havet?? Sagt med smil, kunne jeg oplyse, at havet skulle det i hvert fald ikke være, så ville havedammen hjemme i haven egne sig bedre. Jeg er ikke den store sømand, så havet ville være en straf ;-). Faktisk nåede jeg frem til, at de kunne gøre hvad de selv ønskede. Jeg vil gerne brændes, men hvad de gør med asken, det må de helt selv om!!

Mine egne sjældne besøg på kirkegården vidner nok også om, at det ikke er min foretrukne måde at mindes og huske. Faktisk så er det mest bisættelserne jeg husker, når jeg står ved graven, og det er jo ikke dem jeg vil mindes… det er de to mennesker, som jeg med jævne mellemrum savner så det næsten gør ondt, og resten af tiden mindes jeg med et smil! Jeg har ikke brug for et gravsted, hvor jeg kan mindes de afdøde, har du?

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: