Hvorfor lyver vi for os selv??

Jeg har lige haft en veloverstået tøse-weekend. Som altid når vi mødes er der jo nærmest en fast dagsorden:

  1. Børnene; hvordan har de det, og hvor søde/umulige er de?
  2. Mændene: Og jo, det skal være i flertal, for det er jo ikke kun vores egen mand/kæreste – hvis vi har én. Det strækker sig over dem vi kender til mand-heden generelt.
  3. Vores (over)vægt.

Selvom de to første emner er interessante, så er det emnet omkring vægten, som jeg refererer til i overskriften. For her sad vi; to halvgamle og halvfede koner, og blev enige om, at NU skulle det være, NU skal vi tabe os, eller i hvert fald på mandag, for vi havde jo lige taget hul på en god flaske rødvin og en pose chips.

Snakken gik om hvor meget vi hver især skal tabe, hvordan vi vil gøre det og vores overvejelser i det hele taget. Så sad vi og “bedømte” hinanden; det er da ikke så slemt… prøv nu at se mig… eller hvad med de damer der er endnu større… Og her kommer løgnen så ind!!

Hvordan er det lige, at det lykkedes os at kigge på os selv i spejlet, og sige; det er da ikke så slemt eller det kunne være værre, godt nok er vi påklædte, men alligevel. Og billederne af os selv; tja… man ser jo altid 5 kilo (mindst) tungere ud på billeder!!! ikk´??

Når vi så kigger på os selv i spejlet – denne gang UDEN tøj på, så… ja så er sandheden så grum, at vi skynder os at tage tøj på, kigge igen, og så er det jo ikke så slemt… det kunne være værre!!!

På den anden side, så lyver jeg jo heller ikke rigtigt.. det er jo mere ligesom når man bor ved siden af en støjende og tæt trafikkeret vej; efter en periode så hører man dårligt støjen mere. Det samme sker med mig, når jeg kigger i spejlet, er jeg åbenbart blevet i stand til at frasortere alt det jeg ikke vil se. Så behøver jeg jo heller ikke gøre noget ved det!!

Hvornår holder vi op med at lyve for os selv?

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: