Jeg er veganer, er jeg blevet hjernevasket?

I går besøgte jeg en rigtig god veninde, hun havde vundet billetter til Grøn koncert og ville gerne have mig med. Jeg takkede selvfølgelig ja og tog afsted. Vi har ikke set hinanden i flere måneder, ikke mindst fordi jeg har været i USA det meste af foråret.

Før jeg tog afsted til USA levede jeg som vegetar, hvilket vil sige at jeg jo spiste fisk, æg og mælkeprodukter. Jeg har længe vidst at jeg skal være veganer, men som så mange andre kødspisere, synes jeg at det lød enormt besværligt og kunne slet ikke se det hænge sammen med en sådan en travl hverdag som vi jo alle lever i.

Jeg valgte Hippocrates Health Institute af flere grund, den primære grund er fordi jeg for år tilbage havde besluttet at det sted skulle være min plan B. Det kræver nok en lille forklaring…

Hvis du har læst Bag Veganeren eller hvis du har besøgt Lene’s Univers, så ved du at jeg har kæmpet en del med død og sygdom, og dengang jeg selv fik min kræftdiagnose, læste jeg ALT hvad jeg kunne finde om lige præcis min diagnose. Og selvom overlevelses-udsigterne var gode, så vidste jeg også at jeg ville være rimelig meget på spanden, hvis der skulle komme et tilbagefald.

Efter at have set min lillesøster kæmpe med hendes sygdom i 8 år, og ende med at blive slået ihjel af medicinen, så vidste jeg bare, at den vej ville jeg ikke, så jeg havde brug for en plan B, en MEGET alternativ én af slagsen – en som rent faktisk kunne redde mig, og det blev Hippocrates Health Institute.

Heldigvis vågnede jeg jo så op, FØR jeg rent faktisk fik et tilbagefald, og skyndte mig afsted.

Nå, men min veninde havde jo luret at min tur til USA meget handler om den mad vi spiser, og hun er jo selvfølgelig nysgerrig. Og som så mange andre jeg taler med – også blandt mine venner og familie – så er hun ret skeptisk overfor denne måde at spise på, og det er jo fair nok, det var jeg også selv – selvfølgelig er vi skeptiske, det er jo det vi er vokset op og opdraget til at være, ikke mindst overfor den slags nymodens hippie synspunkter, og så forekommer det de fleste at være enormt besværligt og uoverskueligt at skulle leve sådan.

Jeg erkender gerne, at det at tage til USA og efterlade familie, arbejde og alt andet derhjemme og springe hovedkuls ind i det med et åbent sind og åbent hjerte, gør det hele så meget nemmere, og så selvfølgelig det faktum, at den mad der bliver serveret på Hippocrates er rå-vegansk mad. Jeg var der i 9 uger, og det var længe nok til at få det ind under huden og mærke alle fordelene på egen krop, så meget at jeg vælger at forblive veganer, når jeg er hjemme igen.

Det der slog mig i går, da vi sad og snakkede – der var flere ting – men det første der slog mig, var under vores snak om hvorvidt det er besværligt at leve sådan.

Og her kommer hjernevasken så ind…

Jeg kan godt mærke når dem jeg taler med har lukket ned og deres skepsis er blevet til “ja, ja, det siger du nok, men…”, det er sket for mig flere gange og igen i går. 🙂 Så siger jeg gerne noget jeg ved de godt kan lide at høre: “Jamen siden jeg er blevet hjernevasket til at leve sådan her, så er det slet ikke så svært”. Allerede når jeg siger ordet hjernevasket, så erklære de sig enige, 😀 det er da sjovt… synes jeg!

Det kræver nok endnu en forklaring…

Da jeg havde besluttet at stoppe med at ryge, læste jeg Endelig ikke-ryger for kvinder!: Den lette vej til rygestop” target=”_blank”>Allen Carr’s bog “Endelig ikke ryger – for kvinder” (der er et afsnit med som afliver myten om at tage på når du stopper med at ryge, derfor er den til kvinder. Er du mand kan du læse “Endelig Ikke-ryger! Den lette vej til rygestop” target=”_blank”>Endelig ikke-ryger”). Han mener at vi er blevet hjernevasket af tobaksindustrien i mange år, og ser man tilbage på gamle reklamer, så må jeg give ham ret. Allen Carr mener, at det han gør med sin bog, er at afkode hjernevasken, så du ikke længere bliver fastholdt i overbevisningen om at det er frygtelig svært at stoppe med at ryge og at det kræver det hjælp fra substitutter. Han fik mig til at stoppe for over 8 år siden, og jeg har aldrig haft lyst til at ryge siden!

Faktum er at hvis du ikke er klar til at ændre noget eller indstillet på det, så kan jeg og alle andre dele al den viden vi har, men det vil ikke virke og få dig til at ændre mening, så du rent faktisk gør noget ved det…

Jeg var klar til ændringer og indstillet på at gøre det der skulle til…

Jeg er veganer, så er jeg nu blevet hjernevasket til at være det, af nogle mennesker som bare vil spinde guld på mig og mit mellemtilfredse og temmelig stressede sind, og min overvægtige og ret usunde krop??

Langt hen af vejen, så handler det jo om hvad du selv tror på, og personligt så tror jeg – nej, jeg ved – at jeg endnu en gang har fået hjernevasken afkodet. Når jeg ser på hvilken magt kød- og mejeri-industrien har, de er OVERALT – hvor det er vigtigt at være, for at få os på krogen. De er i de bedste reklame-blokke – sammen med medicinal-industrien, men det er en helt andet snak, vi må tage en anden gang – de er i folkeskolen, de er i TV-Udsendelser – se bare alle de populære madlavningsprogrammer der bliver langet udover disken i øjeblikket. Du er ligesom dine forfædre blevet opfostret med at kød er godt, selvom vi efterhånden godt ved at for store mængder ikke er godt og magert er bedst, mælk skal der til for at få dækket dit behov for kalk, og hov forresten, det er nok også bedst at du lige husker 600 gr. frugt og grønt om dagen.

Og ja, vi har nogle kostråd som jo fortæller hvad vi bør spise. Bare husk at landbruget og industrien sidder med til bords, når kostrådene skal laves. Tror du så selv på, at der er en kinamands chance for at få kødet og mælken taget af bordet, så længe de er der – nej vel?!!!!

Hjernevask eller ej, så ved jeg og jeg kan mærke det, min krop har aldrig haft det bedre end siden jeg droppede alle dyreprodukterne og junkfooden. Sukkeret har jeg desværre ikke helt fået ud af min kost, men det kommer! Jeg er sundere i dag end jeg har været i rigtig rigtig mange år, og det til trods for at jeg stadig render rundt med 15 kilo for meget.

Så hvis jeg er hjernevasket, så er det i mindste en god hjernevask, for den holder mig sund og rask. Spørger du mig, så er jeg ikke-ryger og jeg er veganer fordi jeg har afkodet hjernevasken, og jeg var klar til at få den afkodet og ikke mindst var jeg indstillet på det.

Når jeg prøver at dele min viden og få andre til at se det gode ved livsstilen, så er det fordi jeg holder af de mennesker og gerne vil dem det bedste og det piner mig at se, hvad vi gør ved os selv, vel vidende at der er en bedre vej. Jeg elsker mine nærmeste også selvom de vælger at spise kød og drikke mælk, det er deres valg. Jeg forventer ikke at alle bliver veganere, men kan jeg bare bidrage til, at du eller andre tager nogle skridt i retningen af at leve sundere og dermed få en bedre livskvalitet, så er jeg glad.

Hvis du vil læse mere om det program jeg har været igennem på Hippocrates Health Institute, så prøv med bogen Hippocrates LifeForce: Superior Health and Longevity” target=”_blank”>LifeForce af Brian Clement.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top