Jeg melder mig snart ud af OUH…

Egentlig har jeg haft en lang periode med godt humør, fremgang, lysten til at lægge langtidsplaner, og ikke mindst en skyhøj motivation til at finde min hylde for resten af mit liv.

Fredag er normalt en skøn dag, og Toke kom hjem for at holde weekend og rent faktisk også påske med familien… han er hjemme i to uger nu smiley

I postkassen ligger et brev fra OUH – radiologisk afdeling, og allerede inden jeg havde åbnet brevet, vidste jeg at jeg ville blive skuffet, arrig, frustreret men ikke mindst ked af det, og jeg vidste at det ville fylde hele min weekend. Dog overraskede de en smule, for jeg havde forventet en indkaldelse til PET/CT scanning, men i stedet var det en indkaldelse til MR- kontrolundersøgelse. Sikkert fordi at jeg skal til kontrol igen den 3. juni. Summasummarum er dog, at endnu engang kan jeg konstatere, at endnu en læge ikke hører hvad man siger, og i øvrigt gør som alle de andre læger – ikke en skid!!!

Til min sidste kontrol i januar, lykkedes det ellers Toke og mig at komme derfra UDEN at jeg var blevet knækket igen, og egentlig gik vi også derfra med en god følelse… endelig en læge som virkede interesseret og en lille smule engageret. Hun hørte i hvert fald, at jeg gerne ville nøjes med at have ÉN PET/CT scanning om året, og at jeg synes at der skulle foretages en gynækologisk undersøgelse i fuld narkose inden så længe. Lægen mente også at det var på tide, at jeg fik lov at tale med den samme læge hver gang – nemlig hende. Hun ville ydermere sørge for, at jeg fik et skriv med hvordan de havde tænkt sig, at kontrollerne skulle forløbe fremover, og hvad der skulle ske i forbindelse med kontrollerne.

Jeg har fortalt dem om mit panikanfald sidst jeg var i MR-scanneren, med det til følge at jeg idag slet ikke kan med små indelukkede rum. Hvilket jo så var ensbetydende med, at jeg måtte spise små blå piller, for at kunne holde det ud i trykkammeret. Ira eller Toke er nødt til at være med mig , når jeg skal med en gondollift på skiferien, og jeg skal aldrig – læs ALDRIG!!!!! nogensinde MR-skannes igen.

Og hvad er det første jeg hører fra sygehuset efter sidste kontrol???

Indkaldelse til MR-scanning!!!smiley

Hvad fanden er det med dem, er de fat-dumme???!!! Det grænser til at nærme sig umenneskelighed, måske har det faktisk allerede krydset den grænse.

Nå, men i morgen mandag ringer jeg så IGEN til en patientforløbsvejleder på afdeling R, så må hun sørge for at den læge, der har henvist mig til MR ringer mig op, så skanningen kan blive aflyst, og jeg kan få at vide hvad de har tænkt sig. Derudover vil jeg have en kopi af min journal, så jeg kan se hvad lægen mener vi har talt om. Oftest er det jo helt overraskende at læse journale, jeg har endnu ikke oplevet at en læge og vi har haft samme opfattelse af aftaler og samtale i det hele taget.

Gad vide om jeg kan bliver overflyttet til et kontrolforløb på Rigshospitalet. Jeg tog gerne turen derover, hvis det bare ville give en lille smule forbedringer. En veninde – som jeg mødte på Dallund – er godt tilfreds med behandlingen på afdelingen på Rigshospitalet.

Nå, men tilsyneladende så fortsætter farcen på OUH, så måske skulle jeg bare melde mig ud?!?!

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: