Julemåned og klima-topmøde

Så skriver vi den 1. december og hold da helt op en skøn dag. Her hvor jeg bor har det været en dag med høj sol og rimfrost i græsset. Det er rigtig vinteragtigt på den gode måde. Okay… vi mangler sneen, men det er nogle år siden vi har haft et godt lag sne her. Måske skyldes det at vi bor så tæt på vandet, måske skyldes det at klimaet virkeligt er blevet varmere… også på vores bredegrader.

Ude i min have kunne jeg i dag finde bevis på at det ikke har været rigtigt koldt indtil nu, for se hvad jeg har stående i min forhave:

01DEC09Rose

 

Jeg har også en rød en stående. Godt nok tror jeg ikke de når at springe ud før de bliver frosset ihjel, men der er fire knopper på den ene rose og fem på den anden… og det er altså den 1. dec!!!

Gad vide om andre også har blomster der er på randen til at springe ud i deres have, måske skulle vi lave en buket, sende den til alle de vigtige hoveder ved klima-topmødet, bare for at gøre opmærksom på, at noget er altså ved at forandre sig! I de 8 år vi har boet her, er det i hvert fald første gang at vi ser rosenknopper den 1. dec.

Nu vi er ved det med 1. december og den forestående jul, så ved jeg ikke om det er roserne, varmen eller efterårsblæst og -regn der er årsagen til, at vi endnu ikke har fundet julepynten frem?! Måske skal den slet ikke frem?! og så dog… vi skal holde jul herhjemme, og svigermekanikken kommer, så lidt pynt må vi heller sætte frem.

Og juletræ!!! det skal vi ha’! Men i år køber vi et med rod, så det kan plantes ud i haven efter jul 🙂

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: