Jeg ønsker alle et kræftfrit 2011

Se det ville jo virkelig rykke, hvis vi kunne få udryddet kræft i 2011. Det er nok en smule optimistisk, så måske er det en god idé, at kaste krudtet på at gøre livet lidt lettere for dem, som rammes af sygdommen og ikke mindst på dem, som er så heldige at overleve kræften.

Der er stadig ALT FOR LIDT fokus på senfølger og rehabilitering.

Jeg ved af erfaring og jeg hører det fra rigtig mange, at et rehabiliteringsophold kan gøre underværker. Det kan hjælpe med at få tingene sat i perspektiv, at give et tiltrængt overblik og ikke mindst kan det bidrage med mod og styrke til at tage sagen (læs livet) i egen hånd.

Derfor har jeg også besluttet, at jeg igen i 2011 vil tilbyde mine workshops HVOR LAGDE JEG MIT LIV? med fokus på at komme videre efter kræften.

I skrivende stund, er jeg selv igang med at vinke farvel til 2010. Det gør jeg ved at opsummere og gennemse min liste over mine successer i 2010. Det fede ved den øvelse er, at i stunder hvor jeg synes 2010 har været et hårdt og uretfærdigt år, så kan jeg tage min succesliste frem, og blive mindet om, at så skidt var det da heller ikke.

Jeg har haft to store succeser, som jeg gerne vil dele med dig: For det første så behøver jeg jo bare at kigge rundt blandt familie og venner, for at se at kræften er derude – mange steder, men jeg har formået at holde mig selv kræftfri i 2010. Og ja, jeg tager selv ansvaret for at der ingen kræft er i min krop, for jeg lever efter den overbevisning, at det som holder mig rask er alt den gratis “medicin” jeg tilbydes i det daglige, såsom sollys, frisk luft, godt humør og ikke mindst min tro på, at jeg er rask!! For det andet, er det lykkedes mig, at blive fri af onkologisk afdeling, også kaldet kræftafdelingen (for dig som selvfølgelig godt ved hvad onkologi er, men ikke lige kunne huske det 😉). I stedet er jeg nu tilknyttet gynækologisk afdeling, som dermed skal tage sig af resten af mine kontrolbesøg. Det er en kæmpe succes for mig, for jeg føler at der er noget symbolsk i at slippe væk fra KRÆFTafdelingen. Som en lille bonus, så føler jeg mig i gode hænder og jeg føler mig rigtig godt behandlet på gynækologisk afdeling.

Jeg har også en del småsejre på min succesliste – og intet er for småt eller for stort til at komme på listen. Én af mine små succeser er den rejsebog jeg har lavet til min mand og mine børn. Jeg har samlet ca. 150 billeder fra vores tur til New Zealand i 2009 og fået lavet en fotobog. Billederne er valgt med det fokus, at de kan fortælle deres egen historie, når de viser bogen frem til andre. De blev enormt glade alle tre, og det er bare så fedt, at se den glæde. Med andre ord, så føles det også som en succes, og derfor kommer det selvfølgelig på min succesliste 2010.

Nu er 2011 så gået igang. Derfor går mine overvejelser i retning af min kommende succesliste, for hvad vil jeg gerne have den til at indeholde? Hvilke succeser skal 2011 byde på? Jeg har som så mange andre en masse succeser jeg drømmer om at opnå, men den vigtigste succes vil for mig være, at jeg om et år kan sige, at 2011 har været mindst lige så fuld af succeser som 2010 har været det.

2011 er også starten på et nyt årti, et årti som jeg vil dedikere til mig. Det lyder måske nok egoistisk, og det er det også lidt. Men det er min overbevisning, at hvis jeg ikke fungerer så godt som jeg ved jeg kan, så halter det også omkring mig. Altså tjener jeg et bredere formål, ved at at prioritere mig selv og passe godt på mig selv.

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår. Jeg håber og ønsker at 2011 må bringe dig – og mig – mange fantastiske oplevelser, masser af succes og ikke mindst et godt og robust helbred.

Endelig vil jeg opfordre dig til, at starte din egen succesliste, sådan at du om et år kan få genopfrisket alt det gode der rent faktisk skete i 2011.

About Author

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få viden, værktøjer, trips og tricks til at tage magten fra kræften. Du får også nogle skarpe tilbud og nye forløbsdatoer før de frigives officielt.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Privatlivspolitik

Formål

Stedet her er til for at hjælpe dig der har overlevet kræft eller er i gang med det, til selv at gøre noget for at få at opnå en fornyet livskvalitet, for det fede er... du KAN selv gøre noget!

Lene Aagaard © 2020. All rights reserved

Før du smutter - Gør som andre kræftramteFå tips, tricks og viden fra en kræftoverlever til dig

Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om livet med og efter kræft. Ingen spam. Kun e-mails med tips til kræftramte og tilbud på forløb og workshops, der kan hjælpe dig til at tage magten fra kræften. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Privatlivspolitik

%d bloggers like this: