Jeg er plantespiser

Jeg er plantespiser og det vælger jeg at dele af flere grunde, blandt andet fordi jeg gerne vil dele den viden jeg har tilegnet mig og de erfaringer jeg har gjort mig igennem mange år. I 2012 lagde jeg min livsstil om til at være vegetarisk, jeg levede sundt – sådan nogenlunde – ingen dyr skulle lide på min konto, jeg spiste jo kun fisk og et æg i ny og næ. Længe før jeg blev vegetar drømte jeg om at være veganer. Jeg bryder mig ikke om den måde vi behandler vores dyr på, og jeg er af den overbevisning at mennesket IKKE er konstrueret til at sætte de mængder kød og mejeriprodukter til livs, som vi gør i dag og har gjort i mange år, men at grøntsager er det der holder os sunde og raske. Nå men jeg troede egentlig at alt var godt!

Men goddag med et økseskaft, hold da helt op… jeg var lullet i søvn.

Efter et ophold i USA, hvor jeg uddannede mig til Health Educator ved det verdensberømte Hippocrates Health Institute, må jeg sige at piben – i mit liv – har fået en anden lyd. Nu er jeg 100% plantespiser. Det jeg lærte i USA, ved at prøve det af på egen krop, og ved at se andre gennemgå transformationer jeg ikke troede var muligt, er det jeg vil dele med dig på dette websted.

Det vigtigste jeg har lært, er at livet er en gave, og du vælger selv hvad du vil gøre med det! Bare husk!!! du får det ALDRIG igen, så det er NU! LIVET ER NU! Ikke i morgen, eller næste uge, NU. Den dag du er i gang med nu, kommer aldrig igen. Det er NU!

Jeg vil leve mit liv optimalt og jeg har fortjent lige præcis det liv jeg drømmer om, og jeg vil være stolt af det jeg opnår.

Det liv jeg drømmer om, er at bruge den megen lærdom, som livet har givet mig på at hjælpe dig og alle de andre, som ligesom du og jeg, er eller har været ramt af kræften, til at finde vejen til et optimalt liv efter kræften, med de følger og konsekvenser sygdommen nu engang har.

Du har også fortjent det liv du drømmer om, selvfølgelig har du det!

At blive plantespiser er for mig det der skal til, for at sikre at jeg aldrig bliver alvorligt syg igen. Jeg har dertil et ønske om at blive 80% rå-plantespiser. Jeg er ikke veganer og går ikke ind for at pegefingre af andre som ønsker at leve på en anden måde, derfor kalder jeg mig også plantespiser. Her nedenfor kan du se hvordan Wikipedia definerer en rå-veganer:

Rå-veganerenes kost bestå af mindst 75% rå og friske frugt, grønsager, nødder og frø. I en rå-vegansk livsstil kunne “rå” blive opfattet som vegansk mad der ikke er opvarmet med en alt for høj temperatur (maks. 48 °C). Formålet med en rå-vegansk livsstil kunne være opnåelse af maksimal sundhed og immunforsvar ved indtagelse af ikke opvarmte og omstrukturerede enzymer og protiener. At indtage rå-veganske varer i deres hel og oprindelige form kan være en høj prioritet for en rå-veganer. Af den grund friske frugt, frem for de soltørrede kunne være foretrukne for en rå-veganer, for at undgå dehydrering af kroppen og mulige fordøjelsesbesvær på grund af mangel på fibre.

Wikipedia

Hertil kan jeg tilføje, at frugten kun bør udgøre max. 15% (vægtmæssigt) af din kost og det er når du ellers er sundt og rask. Døjer du med sygdom eller anden dårligdom bør du undlade frugten indtil du er fri af det der plager dig. Frugt indeholder sukker, kræft og andre sygdomme lever af sukker – og det har vi jo ikke lyst til at holde i live, vel? 🙂

Tilbage

Scroll to Top