Nu er det snart overstået

Jeg savner min morfar, jeg savner min mor og jeg savner min lillesøster. Jeg har nogen gange svært ved at forstå, at man i en lille familie som vores, ikke kan finde ud af, at holde forbindelsen.

Vi har aldrig rendt hinanden på dørene og de sidste mange år, har vi kun set hinanden til begravelser og større familiesammenkomster. Sidstnævnte kommer der ikke mange flere af på min side af familien, for der er efterhånden tyndet godt ud i den, og den del der er tilbage, ser jeg ikke ret meget til hvis vi overhovedet ses – mere end tilfældigt altså.

På lørdag – i overmorgen – skal vi ud og tømme morfars hus, som heldigvis er blevet solgt. Heldigvis, for så kan vi komme videre. Morfar kommer ikke tilbage, og jo før jeg kan få de ting ordnet, jo før kan jeg kaste krudtet på noget andet og mere givtigt – menneskeligt set.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Før du smutter - Gør som andre kræftramteFå tips, tricks og viden fra en kræftoverlever til dig

Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om livet med og efter kræft. Ingen spam. Kun e-mails med tips til kræftramte og tilbud på forløb og workshops, der kan hjælpe dig til at tage magten fra kræften. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Privatlivspolitik

Scroll til toppen