Nu er han hjemme

For ikke så længe siden, nævnte jeg noget om ind i mellem at ønske mig , at min mand var en otte-til-fire-mand. I hvert fald i de situationer hvor jeg ikke føler mig på toppen, og har lidt svært ved at overskue det hele.

Nu er han så hjemme, og den næste uge er han min 24/7-mand. Se det er jo fedt!!

Jeg har ligget med forkølelse og bihulebetændelse det meste af den foregående uge, fredag og lørdag var klart de værste dage. Men så kom han jo hjem sidst på eftermiddagen fredag og reddede min verden fra at falde sammen. Jeg kunne med god samvittighed gå i koma på sofaen, for han tog sig af det hele. Sådan har det også været i weekenden. Jeg har fået ro til at hvile og komme mig igen. Nu er det mandag, og jeg er så godt som ovenpå igen.

Jeg er priviligeret! Jeg har den bedste mand. Han er godt nok lidt af en tornado når han er hjemme, altså på den gode måde. Tag nu i fredags; et par timer efter at han er trådt ind af døren, så er hele huset ryddet op og pænt. Vi har fået mad og der er gjort klar til en hyggelig aften med X-Factor. Og han har ikke ligget på den lade side siden. Det gør han faktisk aldrig, han er den mest huslige mand jeg nogensinde har mødt og det er fedt, for det huslige er bestemt ikke én af mine styrker.

Jeg kunne blive ved med at skamrose ham, for sandheden er, at uanset hvor mange minusser jeg finder ved ham og hvor meget jeg end brokker mig over ham, så er der altid mange flere plusser til at opveje det hele. Men sandheden er også, at jeg rent faktisk har brugt mange år af vores samliv, på at brokke mig og finde minusserne. I mange år har jeg forsøgt at ændre ham til, hvad der i mit lille verdensbillede, var den bedste udgave af ham – heldigvis slog projektet fejl. Jeg fandt ud af, at det jeg definerede som minusser, typisk kun var det fordi jeg enten ikke selv var i stand til at mønstre de samme færdigheder, eller ganske enkelt fornægtede de færdigheder hos mig selv og derfor skulle han sandelig heller ikke have dem.

Ganske vidst har vi begge fået slebet vores kanter af, men i bund og grund er han forblevet den som han var for 20 år siden – dog klogere og mere erfaren. I stedet er det nok mig, der har undergået den største forandring, jeg har ændret min måde at anskue verden på, og dermed også min måde at se Toke og hans egenskaber på. Toke har en evne til at være social og skabe et enormt og stabilt netværk! Han har en overbevisning om at han er god nok, stærk nok, klog nok og vellidt af de rigtige grunde! Og han synes at hvile i sig selv. Alt sammen noget jeg ikke havde eller evnede – vel at mærke uden selv at være klar over, at det var dér skoen trykkede.

Det var en øjenåbner af karat for mig, at finde ud af, at det jeg har brugt år på at angribe hos ham, er nogen af hans stærkeste egenskaber. Egenskaber som er med til at gøre ham til den han er i dag. Dét at jeg har lært og valgt at sætte pris på disse egenskaber hos ham, gør at jeg kan lære af ham og at jeg kan nyde gaven i hans egenskaber, nemlig at mit netværk er udbygget i kraft af hans, at mine sociale færdigheder hele tiden bliver bedre og at det at tro på sig selv og kende sin egen værdi, giver en indre ro og selvtillid som jeg godt kan bruge og får mere og mere af for hver dag der går.

Jeg deler mit liv med verdens bedste mand!!

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: