Porten til Narnia

Ifølge Thor, så har vi nu været ved porten til Narnia. Dette var ét af de steder som han havde på listen over steder han gerne ville se. Det er et af naturens undere… tror jeg. Det er vidst nok noget med at vandet gnaver sig ind hvor der er sprækker i skrænten, og med tiden dannes huller som netop “porten til Narnia”

Narnia

For overhovedet at komme til at se dette fænomen, måtte vi ud på en vandretur på ca 40 minutter hver vej. Intet i New Zealand kan betegnes som en almindelig gåtur. Det går lystigt op og ned af bakke.. stejl bakke. Igennem skov og over mark, før vi kommer til en trappe med uendeligt mange trin ned til den lille strand – også kaldet Cathedral Cove. Vi blev der en times tid, før vi gik tilbage til camperen.

Vi tog videre til Hot Water Beach. Desværre oplevede vi ikke meget andet end vand der var krampeagtigt koldt. Det er noget med, at når det er lavvandet – ¨hvilket det ikke var da vi var der – så kan man grave små huller i sandet, hvor der så vil trække varmt vand fra undergrunden op, så man dermed kan tage sig et dejligt varm mudder/sandbad. Vi nøjedes med at soppe og drømme os til resten.

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: