Rejsen i tidsmaskinen

Rejsen i tidsmaskinen handler om at kigge på din hidtige karriere, uddannelser og livserfaringer. I dag handler et job om langt mere end faglige kompetencer, i dag kigges der mere end nogensinde før lige så meget på de personlige kompetencer – de såkaldte bløde kompetencer. I guiden her vil du få hjælp til at finde både faglige og personlige kompetencer.

 

Gå så langt tilbage som du kan huske. Lav en liste over dit skoleforløb, studieforløb, uddannelser og kurser – fra børnehaven og frem til i dag, så vidt muligt i kronologisk orden. Ikke jobbene, de kommer senere.

Uddannelsestiden

Min uddannelses-tidslinie, ser for eksempel sådan ud:

  • Børnehave
  • Børnehaveklasse
  • Folkeskole 1. – 10.
  • HF 1. år
  • Datamatiker-uddannelsen
  • IT-kurser som kompetence-udvikling

Herefter skal du kigge nærmere på de enkelte punkter i din tidslinje, for eksempel ser resultatet for det først år på HF, sådan her ud for mig:

HF 1. år

Dette frembragte vinder-følelser

Dette frembragte taber-følelser

Være sammen med kammeraterne

Kantinemaden

Gruppearbejde

Dansketimerne

Skriftlige opgaver

Sure lærere

 

Nu skal du have et struktureret overblik over din uddannelsestid. Det skal struktureres i lister. Prøv at nøjes med højest 3 ting for hvert punkt på listen. Afsæt ca. 5 minutter pr. punkt i listen.

  1. Skriv din egen tidslinje over alle skole- og studieforløb ind i din notes bog.
  2. Herefter opdeler du en side i din notesbog i to kolonner; en kolonne til vinder-følelserne og en til taber-følelserne
  3. For hvert enkelt punkt i din liste over uddannelser skriver du de 3 situationer ind i vinder-kolonnen som du elskede
  4. For hvert enkelt punkt i din liste over uddannelser skriver du de 3 situationer ind i taber-kolonnen som hadede og afskyede
  5. Gentag for alle punkterne i din liste

Du skal ikke tænke så meget over svarene, bare skriv hvad du var særligt glad for, og hvad du ikke var så glad for. Har du svært ved at huske det, kan du måske spørge i familien, bare husk at de ser gennem deres eget filter og har andre vinder- og taber-følelser end dig. Ellers er her lidt spørgsmål, som måske kan hjælpe dig lidt på vej:

  • Hvilke fag elskede du?
  • Hvilke fag pjækkede du fra?
  • Hvilke opgaver kastede du dig over?
  • Hvilke udsatte du eller droppede du?
  • Hvornår sneglede tiden sig af sted?
  • Hvad lavede du når du ikke kunne løsrive dig og tiden fløj af sted?

Da øvelsen helst ikke skal tage en hel uge eller mere, så vil jeg opfordre til at du højest skriver 3 punkter på hver liste. Se eksemplet som jeg lavede over mit første år på HF.

Arbejdstiden

Du må nødvendigvis også kigge på hvordan din tidslinje ser ud for dit arbejdsliv. Tag så meget som muligt med. Hvis du får kuldegysninger og husker hvordan du bare hadede et job, også selv om det var et studie- eller fritidsjob, så er det vigtigt at få med. Det samme gælder hvis du har haft et eller flere job du bare elskede. Begge slags skal selvfølgelig bruges til at finde ud af, hvad det var ved de enkelte job som gav dig disse følelser. Dog skal du ikke tage dit nuværende job med, hvis du har sådan et J. Min jobliste ser sådan her ud:

  • Avisbud
  • Babysitter for naboer
  • Au-pair hos Ortodokse jøder i Schweiz
  • Rengøring om natten i MesseCenter Herning
  • Tjerner-elev på to fine gourmet-restauranter
  • Reserve-tjener på en kro
  • Kontorarbejde i dansk afdeling hos tysk sandblæserfirma
  • Underviser for større fagforening
  • Regnskabshjælp for mindre virksomhed
  • Systemplanlægger i større pensionsselskab
  • Systemudvikler på større erhvervsskole
  • Selvstændig coach, sparringspartner og rådgiver
  • Underviser og foredragsholder

Nu skal du have det samme strukturerede overblik over din arbejdstid. Prøv igen at nøjes med højest 3 ting for hvert punkt på listen. Afsæt ca. 5 minutter pr. job i listen. Husk i øvrigt at dette ikke er en opremsning af alle dine arbejdsopgaver i hvert job. Du skal for eksempel ikke skrive, at du lavede tyske oversættelser af direktionsbreve, med mindre det var noget du virkelig elskede eller bare ikke kunne fordrage. Lav din egen top 3 over de allerbedste og de allerværste arbejdsopgaver i hvert job.

  1. Lav først en kronologisk liste over alle dine jobs – helt fra dit allerførste weekendjob som babysitter, til studiejob som telefonsælger, dit første rigtige job som gartner og frem til det sidste job, du havde. Dog skal du ikke medtage det nuværende job. Skriv listen ind i din notesbog.
  2. Herefter opdeler du en side i din notesbog i to kolonner; en kolonne til vinder-følelserne og en til taber-følelserne
  3. For hvert punkt i din jobliste skriver du de 3 situationer ind i vinder-kolonnen som du elskede. fokuser på det du virkelig elskede, nød, trivedes med og kunne blive ved med uden at blive træt.
  4. Skriv de 3 situationer ind i taber-kolonnen som hadede og afskyede. Fokuser på det der drænede dig, det du udsatte, det du synes var kedeligt eller det du synes var tungt, ubehageligt eller ligefrem skræmmende
  5. Gentag for alle punkterne i din liste

Igen behøver du ikke tænke så meget over svarene, bare skriv hvad du var særligt glad for, og hvad du ikke var så glad for.

Jeg håber at der på nuværende tidspunkt begynder at tegne sig et billede af, hvad du virkelig sætter pris på at beskæftige dig med. Som minimum skal du gerne have en idé om, hvorvidt du jobmæssigt befinder dig på rette spor eller ej. Men inden du træffer en beslutning, så mangler du at komme omkring dit nuværende job, hvis du altså har et. Har du ikke et job lige nu, så springer du bare over denne del.

Dit nuværende job

Om lidt skal du svare på en række spørgsmål om dit nuværende job, og det jeg beder dig om er at bruge ti minutter til at tænke over dit job, for den kommende opgave handler ikke om at lave en opremsning af dine arbejdsopgaver! Det handler om at du finder ud hvilke opgaver du kan lide og hvilke du ikke kan lide. Og her er det vigtigt at du mærker godt efter OG er ærlig. Er du f.eks. sælger burde du måske nok få en vinder-følelse når du får en ny kunde i folden, men FÅR du det? Hvad elsker du virkelig? Hvad vil du gerne lave mere af? Hvad gør dig trist, tung, bange eller ked af det? Hvis du ikke var bange for, hvad din chef ville tænke om dig, hvad ville du så virkelig helst være fri for? Brug lidt tid på at tænke over, hvad du savner allermest i dit arbejde, lige dér hvor du står i dit liv – i dag, og hvad ønsker du dig mere af? Hvad vil du gerne have mindre af?

  • Frihed
  • Ansvar
  • Rejseaktivitet
  • Arbejdstid
  • Ingen overordnet/underordnede

Bryd ikke hjernen med hvad der kan lade sig gøre rent praktisk, lige nu er mulighederne ubegrænsede.

Frem med notesbogen igen. Husk vigtigheden af at være ærlig, for din egen skyld… og du behøver jo ikke vise nogen hvad du skriver, vel? 😀

Skriv svarene på spørgsmålene ind i din notesbog. Du kan godt opdele siden i vinder- og taber-kolonne igen

  1. Arbejdsopgaver eller situationer i mit nuværende job, som fremkalder vinder-følelser i mit nuværende job
  2. Arbejdsopgaver eller situationer i mit nuværende job, som fremkalder taber-følelser i mit nuværende job
  3. Hvad ønsker du dig mere af i dit arbejdsliv lige nu?
  4. Hvad ønsker du dig mindre af i dit arbejdsliv lige nu?

Hvad betyder det så?

Når du har løst opgaverne ovenfor, og skrevet svarene i din notesbog, så har du en liste over de ting og situationer der har sat gang i dine vinder- og dine taber-følelser. Nu skal du finde ud af hvad det generelt siger om dig. Elskede du gymnastik men hadede matematik i skolen, så kunne det for eksempel pege på at du generelt godt kan lide at være fysisk aktiv, men generelt ikke kan lide at beskæftige dig med noget som har et bestemt facit. For at komme ind bagved til den generelle årsag, skal vi have fat i spørgsmålet HVORFOR??

Vi kan bruge mig som eksempel: Hvorfor elskede jeg samværet med kollegerne? Det gjorde jeg fordi vi havde det sjovt og passede på hinanden. Det gav mig følelsen af fællesskab. Men hvorfor hadede jeg udbruddene fra den hidsige køkkenchef? Det gjorde jeg fordi jeg blev utryg og ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Hvad er virkeligt vigtigt

Modsat de tidligere øvelser, så vil jeg denne gang bede dig om, at give dig selv god tid til denne øvelse, den er vigtig, fordi den kan give dig et bud på hvad der virkelig er vigtigt for dig i dit drømmejob. Måske er der følelser eller situationer der dukker op og går igen. De er vigtige ledetråde til dit fremtidige drømmejob. Det kan for eksempel være ord som ansvar, frihed, udfordringer, planlægning, ledelse og så videre. Ordene kan vel at mærke dukke op i begge kolonner, og det er helt fint. Du er dig – helt unik og særlig!

  1. Kig listerne over vinder-følelserne igennem og se:

1.1.                 Om der dukker en rød tråd op?

1.2.                 Om der tegner sig et tema?

1.3.                 Hvad går igen?

1.4.                 Sammenfat en redigeret liste over alt det du generelt rigtig godt kunne tænke dig og stadig kan lide. Start med at skrive: Jeg er en person der generelt godt kan lide…

  1. Kig listerne over taber-følelserne igennem og se:

2.1.                 Om der dukker en rød tråd op?

2.2.                 Om der tegner sig et tema?

2.3.                 Hvad går igen?

2.4.                 Sammenfat en redigeret liste over alt det du generelt slet ikke kunne tænke dig og stadig ikke kan lide. Start med at skrive: Jeg er en person der generelt ikke særlig godt kan lide…

Selvom jeg ikke er programmør længere og ej heller tjener, så har jeg en masse i bagagen fra de to jobs. Som tjener lærte jeg at være serviceminded, at have overblik, at arbejde under pres, en masse om vin, at lave mad, at en isspray til fødderne er noget af det bedste, når man har stået op i ti timer, at stable service, at pille fjordrejer og at du kommer rigtig langt med et smil og venlighed. Som programmør lærte jeg at lave administrative skærmbilleder, at designe et IT-system, at planlægge opgaver, at overholde en deadline, at fikse min egen computer, at lave websider, at tænke ud af boksen og komme med alternative løsninger og jeg lærte at kun fantasien sætter grænser for dine muligheder. Noget jeg for det mestes vedkommende gør brug af den dag i dag.

I de foregående øvelser har jeg bedt dig undlade at lave en decideret opgavebeskrivelse. Det skyldes selvfølgelig at det er utroligt vigtigt at du finder ud af, hvad du rigtig godt kan lide at beskæftige dig med og hvad du helst ikke vil arbejde med. Men svarene i disse øvelser fortæller jo ikke nødvendigvis hvad du så er god til og hvad du reelt stinker til. Det hjælper jo ikke så meget at du elsker at synge, hvis du synger piv-falsk. Det vil nok være bedst for alle parter at du dyrker den interesse i badet eller i kælderen mens du rydder op.

Det er jo ikke uden betydning at vide hvad du er god til og hvad du kan blive bedre til, så lad os kigge nærmere på det…

Hvad er du god til

Prøv at tænke over hvad du har med i din rygsæk fra alle dine tidligere jobs, gå gerne helt tilbage til dine fritidsjob i teenage-årene. Tag ALT med, også de ting du ikke har lyst til at lave i dag. ALT det du har lært. Du behøver ikke nødvendigvis at være den bedste til det hele.

Lav en liste over alle de ting du har med fra tidligere jobs og også fra dit nuværende job.

  1. Hvilke færdigheder har du med dig?
  2. Hvad var du rigtig god til?
  3. Hvad vil du gerne blive bedre til?

Det er en vigtig liste i dit arbejde mod at finde dit potentiale, men den tager tid, så jeg vil opfordre til at du tager dig god tid til at lave den. Lav gerne en liste for hvert job, om den bliver kort eller lang er lige meget, bare husk at intet er ligegyldigt eller latterligt.

Hvis du har problemer med selv at afgøre om du var god eller knap så god, så tjek eventuelle udtalelser og referencer du måtte have liggende fra de forskellige jobs. Måske har du kopier af referater fra MUS-samtaler, hvor du kan se hvad din leder mente du var god til.

Nu har du en velstruktureret og gennemarbejdet liste over dine kompetencer og dine ynglings opgaver, og du har lavet en opsamling som fortæller hvad det siger om dig, nemlig at du generelt er en person der kan – eller ikke kan – lide…

Jeg har sammenfattet hele denne omgang af spørgsmål i et opgaveark, som du finder i afsnittet med værktøjer. Brug arket til at tjekke om du stadig er passioneret omkring det du foretager dig eller om det er tid til at kigge lidt dybere på det igen.

Hvis du stadig er lidt usikker, og tænker; ”Roooligt nu…”, så vil jeg give dig et lille bonus-værktøj som jeg selv har brugt med stor succes:

Andre om dig

Noget af det mest motiverende her i livet, er at høre andre fortælle om alle dine fortræffeligheder, og jeg vil anbefale dig på det varmeste at gribe fat i familie, venner og veninder og få deres holdning til hvad der er dine spidskompetencer, særligt hvis du undlader at censurere dem. Jeg lavede på et tidspunkt en øvelse med min mand, som i den grad fik mig til at åbne mine øjne:

  1. 10 værste egenskaber?
  2. 10 bedste egenskaber?
  3. Dine spidskompetencer?
  4. Hvorfor de elsker dig?

Spørg gerne din partner, dine børn og dine nærmeste venner. Lad dem svare det de har lyst til, og bed dem ikke om at forklare. Og for alt i verden må du IKKE diskutere deres svar. Tag dem til dig og reflekter over det de har svaret.

Ønsker du at gå endnu dybere til værks, kan jeg anbefale dig at se nærmere på Pernille Melsteds bøger: “Find din passion på 4 uger” og “Udlev din passion på 4 uger”

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: