Rejsen til New Zealand

Vi kørte hjemmefra kl. 8.30, og begav os af sted mod Hamburg. Med en enkelt pause i Padborg, tog det ca. tre en halv time at komme derned. Vi parkerede bilen på en såkaldt ”holiday park” det er de billigste der findes ved lufthavnen i Hamburg. Parkeringspladsen ligger et godt stykke fra lufthavnsterminalen, men heldigvis kører der shuttle-busser hvert 10 minut, så vi var ret hurtigt i lufthavnen. Afgang med flyet var kl. 15.25 og kl. var nu knap 13. Vi fik hurtigt fundet ud af, at den voucher vi skulle have til overnatningen i Dubai, lå og ventede på os i check-in, så der gik vi over, og vi kunne checke in med det samme, så det gjorde vi. Bagefter gik vi en etage op for at få en tiltrængt frokost.

Først da Toke og Thor var gået ud for at nyde udsigten inden maden kom, og Julie og jeg sad ved bordet og ventede på maden, slog det mig at kigge på vores boardingcards for at se, hvornår vi skulle være ved gaten. Det viste sig at vi mildest talt måtte sluge maden og halse af sted, for t være ved gaten til tiden. Akkurat som vi når hen til paskontrollen inden gaten, så bliver der annonceret at boarding er 20 minutter forsinket. Det gav Julie og Toke tid til at få en cigaret.

Små tyve minutter senere var vi boardet og vel på vej til Dubai.

Jeg tror ikke vi var særligt forsinket i Dubai, og vi skulle ikke have vores bagage før vi landede i Auckland, så vi besluttede at Julie og Toke igen havde tid til en smøg, så vi gik ud… og tak skæbne for en mur af varme som ramte os. Hold da helt op en varme – ca. 30 grader og klokken var midnat?!?! Puha. Nå men af sted til hotellet.

Fint hotel. Det tog lidt tid at komme igennem indcheckning, men et par fede værelser. Vi fik også nogle billetter til noget forfriskning, så selvom klokken var 00.15 Dubai-tid, gik vi ned for at få lidt at drikke og spise.

Ca. kl. 01.00 gik vi op på værelserne, vi havde to dobbeltværelser, og eftersom man måtte ryge på værelserne sov Thor og jeg på et, og Toke og Julie på et andet. Vi mødtes på deres værelse og sagde godnat.

Næste morgen pakkede vi alt vores grej, Thor tog et bad, og så gik vi ind til de andre, sagde godmorgen og gik ned til morgenmad. Vi spiste lidt hurtigt, og begav os af sted til lufthavnen igen… nu skulle vi ud på vores længste flyvetur EVER!!!

Bortset fra, at flyet var 20 min. Forsinket, gik turen gennem lufthavnen ud til gaten som smurt. Ventetiden benyttede Toke og Julie til at få en sidste smøg inden flyveturen.

Flyet viste sig at være en smule mindre end det fly vi var med til Hamburg, men det gik. Desværre havde vi pladser i midten af flyet, så vi havde ingen vinduespladser, og det er lidt ærgerligt især for Thor. I stedet er der jo så 600+ film, tv-kanaler, radiokanaler, musikkanaler og spil, så man behøver ikke kede sig, underholdning er der nok af. De første 6 timer gik egentlig okay hurtigt, men de sidste 7 gik uhyggeligt langsomt. Til gengæld så er turen så surrealistisk lang og så surrealistisk højt opppe, at jeg kunne abstrahere fra at jeg rent faktisk ikke kan komme ud, hvis det passer mig. Så turen har om ikke andet været god for min frygt for at flyve, for den er da helt væk nu.

ENDELIG 13 timer senere landede vi i Melbourne, og gik ud i terminalen, vi fattede bare ikke lige, at vi skulle til et andet terminal-område… International transfers… og da vi blev gjort opmærksom på det af en lufthavnsansat, havde vi pludselig lidt travlt, for vi skulle igennem sikkerhedstjek… IGEN… for at komme ud til gaten til det samme fly vi lige var gået ud af for halvanden time siden. Nå men vi kunne så gå ind i flyet med det samme uden ventetid og det var okay. Nu manglede vi kun 3 og en halv time, før vi var i Auckland.

Selvom klokken i Danmark var midt om natten, så var den midt om dagen mellem Australien og New Zealand, så vi fik serveret frokost i flyet. Her kan jeg så passende bemærke, at flymaden faktisk har været forbavsende god. Den er ikke fantastisk, men den er helt klart klasser over noget flymad, jeg nogensinde har fået.

Klokken 04.30 dansk tid, 13.45 lokal Auckland tid kunne vi endelig sige, at NU er vi her!!!

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: