Stomi i Dubai

Det er en stor oplevelse at være på ferie i Dubai, men har du stomi, kan det godt være noget af en udfordring.

Jeg var der med familien i 3 dage i slutningen af oktober 2009, og det var temmelig varmt, jeg vil tro der har været omkring 35 grader, og varmen er én ting, noget andet er den enorme luftfugtighed. Kombineret af de to gjorde at bare jeg bevægede mig uden for en dør, så var jeg øjeblikkelig fugtig over hele kroppen. Og varmen gjorde jo så at jeg ydermere svedte en del.

Grundet de, for mig, noget ekstreme omstændigheder, oplevede jeg flere gange, at stomiposen ganske enkelt slap. Al den væske på kroppen gjorde at pladen ikke kunne sidde fast og derfor slap. Flere gange måtte jeg holde den på plads indtil jeg kunne finde et sted at skifte pose.

Så, har du stomi og skal du til Dubai på ferie, er mit råd til dig: tag rigeligt med poser/plader med. Jeg plejer at skifte pose én gang i døgnet, men i Dubai måtte jeg skifte 3 til 4 gange på et døgn.

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: