Vulkanudbrud

Jeg har altid været fascineret af vulkaner, i det hele taget finder jeg de ekstreme naturkræfter enormt interessant. Selvom vi jo ikke er truet på liv og lemmer af vulkanudbruddet på Island, så bliver vi i min familie alligevel påvirket af udbruddet.

Min svoger bor på Island – tæt på Reykjavik – med sin familie. De er heller ikke i fare sådan som jeg har forstået det, men på torsdag skal de holde konfirmation for den ældste af børnene, og vi er inviteret. Vi er Toke, mig og vores børn og mine svigerforældre selvfølgelig også. Vi har alle sammen bestilt flybillet for et godt stykke tid siden. Faktisk så bestilte jeg billet til Julie og mig lige efter at den “lille” vulkan gik i udbrud deropppe.

Nu er al flytrafik stoppet, og det er jo ikke kun til og fra Island, faktisk har jeg hørt, at lufthavnen i Keflavik stadig er igang, og det er dér vi skal hen, men det hjælper jo ikke så meget, hvis vi ikke kan komme afsted fra Danmark. Og hvad nu hvis vinden vender?! Så kan vi måske nok lette herfra, men så kan det være at lufthavnen deroppe er lukket. Nå, men jeg følger udviklingen i fjernsynet og på nettet, og så må vi se hvad der sker. Det kan jo være at det hele løser sig, så vi kan komme afsted. Så må vi bare håbe at vi ikke strander deropppe.

Uanset generne vi må føle på grund af vulkanudbruddet, så kan jeg ikke lade være med at syens at det er spændende, og det er også med en smule ærefrygt at jeg følger udviklingen på Island.

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: