Chiligryde med linser – Chili sin Carne

Retten er jo oprindeligt kendt som Chili con Carne, eller i det her tilfælde Chili sin Carne. Men i stedet for bare at udelade kødet, har jeg tilføjet linser, som både giver en god konsistens og en god smag, og så er retten jo sindsygt mættende, så det er nok med en mindre portion.

Dagens behov for proteiner bliver så rigeligt dækket med denne ret, som jeg personligt synes smager fantastisk.

Retten kan fryses.

10 portioner
Forberedelse: 45 min.
Tilberedelse: 45 min
Total tid: 1 time 30 min.

Ingredienser:

  • 1 ds. kidneybønner, drænet
  • 1 ds. bønnemix, drænet (urtekram)
  • 2 ds. flåede hakkede tomater med chili
  • 200 gr. skyllede og udblødte pintobønner, kan erstattes med bønner på dåse
  • 200 gr. skyllede og udblødte grønne linser, kan erstattes af en dåse grønne linser
  • 100 gr. skyllede udblødte røde linser
  • 1 stort løg i fine tern
  • 1 Squash i tern
  • 2 stænger bladselleri
  • 4 store gulerødder
  • 1 bundt frisk persille, hakket. Kan erstattes med frisk koriander.
  • 4 fed hvidløg, hakket
  • 10 stk. jalapenos-skiver fra glas. Fjern evt. kernerne.
  • 2 tsk. kommen
  • 1/4 tsk. cayennepulver
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1 tsk. kanel
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 5 dl. vand/bouillon, mere hvis nødvendigt
  • 1 spsk. olie
  • 2 Forårsløg eller 1 porre skiveskåret, til servering

Sådan gør du

I en stor gryde varmes olien op. Løg og hvidløg sauteres indtil det er gennemsigtigt, cirka 5 min. Tilføj resten af ingredienserne til gryden, skru ned for varmen, og lad simre i 40 min. Husk at røre rundt med jævne mellemrum, og tilføj vand/bouillon hvis nødvendigt. Smag til med salt og tilføj gerne flere krydderier hvis du føler for det.

Hvis du ønsker at fryse noget af retten vil jeg anbefale at du tager det fra efter 30 minutters simren, det bevarer lidt af sprødheden i grøntsagerne

Servering

Lige inden servering vendes porrerne i. Du kan også bruge toppen fra bladselleri, eller andet bladgrønt/urter såsom spinat, romainesalat, grønkål eller lignende.

About Author

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få viden, værktøjer, trips og tricks til at tage magten fra kræften. Du får også nogle skarpe tilbud og nye forløbsdatoer før de frigives officielt.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Privatlivspolitik

Formål

Stedet her er til for at hjælpe dig der har overlevet kræft eller er i gang med det, til selv at gøre noget for at få at opnå en fornyet livskvalitet, for det fede er... du KAN selv gøre noget!

Lene Aagaard © 2020. All rights reserved

Før du smutter - Gør som andre kræftramteFå tips, tricks og viden fra en kræftoverlever til dig

Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om livet med og efter kræft. Ingen spam. Kun e-mails med tips til kræftramte og tilbud på forløb og workshops, der kan hjælpe dig til at tage magten fra kræften. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Privatlivspolitik

%d bloggers like this: