Livet er lidt anderledes nu.

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst skrev her, så nu er det vidst på sin plads med en lille update.

Jeg har taget det ret store skridt – for mig, at påtage mig et fuldtidsjob. Egentlig havde jeg ikke planer om at skulle arbejde fuldtid, og jeg er stadig ikke helt overbevist. Men nnu har jeg været igang i 6 – 7 uger, og det går godt – synes jeg selv – og indtal videre har det været okay, også hvad tiden angår.

Jeg er ansat som IT-underviser. Jeg skal lære unge mennekser med Aspergers syndrom at programmere, og det er dejligt afvekslende og fantastisk givende. Grunden til at tage jobbet, er dybest set et ønske om at bidrage og gøre en forskel, og det er langt hen af vejen faktisk muligt her.

Forleden var jeg hos nogle studerende på Radiografuddannelsen og undervise. Emnet var mig selv, et område hvor jeg vi betegne mig selv som ekspert ;-).

Jeg skulle fortælle om mit sygdomsforløb, så de kunne få en indsigt i et patientforløb, og få nogle input til hvordan men med succes kan omgås patienter, når de som stråleterapeuter skal møde patienten under behandlingen.

Radiograferne er jo også nogen mennesker, som det kunne gavne at kende til trykkammerbehandlingen, så det fik jeg selvfølgelig også nævnt.

Jeg vil stadig gerne coache kræftoverlever, med henblik på at komme videre med livet efter sygdommen, og gør det da også i mindre omfang. Her den 3. november 2010 har vi jo også – som nævnt i et tidligere indlæg, opstartsmøde for en lokalafdeling af patientforeningen for kræftoverlevere med senfølger.

Endelig, så har jeg – igen – sagt ja til at lave lidt bestyrelsesarbejde i Avlsforeningen for New Forest foreningens Region 2. Jeg har jo selv et par New Forest ponyer gående hjemme på marken, jeg har dog ingen planer om at avle, men jeg er aktiv med at arrangere rideopvisning på Det Fynske Dyrskue i juni måned. Nu giver jeg så et nap med her, foreløbigt indtil næste valg.

No Comments Yet.

Hold dig ikke tilbage... skriv en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: