Skal jeg være vegetar

Skal, skal ikke

Er vegetarmad det rigtige for mig?

Jeg har gennem det seneste halve, næsten hele år spist mindre og mindre kød. Jeg er startet ud med at spise flere og flere grøntsager.

Svinekødet var det første jeg droppede. Det er fyldt med penicillin, antibiotika og vækstfremmere og alt muligt andet der med garanti er usundt for min krop, det samme gælder kyllingekød. Næst herefter røg oksekødet, og lam har jeg i forvejen ikke spist i endnu længere tid.
Fisk er blevet en væsentlig større del af min daglige kost, og det er rigtig godt synes jeg. Det smager godt og det mætter ikke på den samme tunge måde som kødet gør. Ind i mellem når vi har slagtet en ged, så kan jeg også godt finde på at smage det, og det er faktisk der hvor jeg er i dag. Når jeg ser noget kød jeg synes ser godt ud, eller én i familien udtaler sig vildt positivt om noget kød de spiser, så kan jeg godt finde på at smage en bid, og så lade det blive ved det.Når jeg skal være helt ærlig, så kan jeg godt lide at spise vegetarmad, faktisk er det nok lacto-vegetarisk mad, for mælkeprodukterne er fuldstændigt ude af min kost nu.Hvorfor er jeg så stadig i tvivl?Jeg har tilvalgt vegetarkost af flere grunde:
Aldrig mere syg
Vægttab
Følelsen af at være sund
Grønt som medicin

I det lille år jeg nu har nydt vegetarmaden er jeg langsomt men stødt blevet større og større, og pt. er større end jeg nogensinde har været. Så på det punkt med vægttabet, der har vegetarkosten ikke hjulpet mig endnu – ikke at jeg er i tvivl om årsagen – meget slik er vel også vegetarisk, brød i for store mængder, for store portioner og for lidt bevægelse.

Det tungeste argument for at spise den grønne og sunde kost er dog stadig mit helbred, og jeg tror på, at maden er bare én måde, men dog en vigtig måde, hvor jeg kan hjælpe mig selv, en måde hvor jeg selv kan gøre en forskel.

About Author

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få viden, værktøjer, trips og tricks til at tage magten fra kræften. Du får også nogle skarpe tilbud og nye forløbsdatoer før de frigives officielt.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Privatlivspolitik

Formål

Stedet her er til for at hjælpe dig der har overlevet kræft eller er i gang med det, til selv at gøre noget for at få at opnå en fornyet livskvalitet, for det fede er... du KAN selv gøre noget!

Lene Aagaard © 2020. All rights reserved

Før du smutter - Gør som andre kræftramteFå tips, tricks og viden fra en kræftoverlever til dig

Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om livet med og efter kræft. Ingen spam. Kun e-mails med tips til kræftramte og tilbud på forløb og workshops, der kan hjælpe dig til at tage magten fra kræften. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Privatlivspolitik