Derfor skal du udbløde nødder og kerner

Hvorfor skal du udbløde nødder, kerner og frø

Nødder, kerner og frø er fyldt med vigtige næringsstoffer for os og er en vigtig bestanddel af en varieret plantekost. Men for at få fordel af alle disse næringsstoffer er vi nødt til at minimere eller fjerne de stoffer som beskytter dem, men skader os. Derfor skal du udbløde dine nødder, kerner og frø, men også gerne tørres eller spires før du indtager dem. Fra naturens side er nødder, kerner og frø udstyret med en forsvarsmekanisme som består af giftige substancer og inhibitorer (hæmmere), disse skal beskytte dem mod spiring indtil de rette vækstbetingelser er til stede.

Fordelene ved at udbløde dine nødder, kerner og frø

  • Det hjælper til at neutralisere enzym-hæmmere
  • Det fjerner anti-næringsstoffer såsom phytater (findes primært i kerner), polyphenoler og goitrogener
  • Det hjælper til at øge mængden af vitaminer, særligt B-vitaminer
  • Det hjælper til at gøre proteinerne klar til optagelse
  • Det hjælper til at fremme produktionen af de sunde enzymer, som er så vigtige for en sund fordøjelse
  • Det hjælper til at nedbryde gluten
  • Det hjælper til at fjerne giftstoffer i tarmen og fremme væksten af de sunde bakterier i tarmen.

Det er et naturligt og forunderligt beskyttelsesfænomen som sikrer overlevelsen af vores føde. Men hvis det ikke minimeres eller helt fjernes kan det forårsage ragnarok i vores fordøjelsessystem, hvis det indtages i store mængder. Har du lagt mærke til at du får mavepine eller bliver vildt oppustet efter du har spist en masse kerner, nødder eller frø? De giftige substancer som skal beskytter nødder, kerner og frø fra at blive angrebet af insekter og mikrober bliver til enzyn-hæmmere i dit fordøjelsessystem, og det er dårligt nyt for dit helbred hvis du bliver for grådig og ikke udbløder dine nødder før du indtager dem!

Vidste du at du kan spirer dine nødder, kerner og frø – så er de pludselig grøntsager?

Hvad er enzymer og enzymhæmmere?

Kroppen har fordøjelsesenzymer som hjælper  til at nedbryde den føde vi indtager og vi har metabolske enzymer, der hjælper enhver biologisk proces som foregår i vores krop. Du har nok hørt om de mest kendte fordøjelsesenzymer, nemlig protease som fordøjer protein, lipase som fordøjer fedt og amylase som fordøjer kulhydrater. Det dårlige nyt er at når nødder, kerner og frø kommer ind i kroppen, så går deres beskyttelsessystem i alarmberedskab og de afgiver de giftige substancer som bliver til enzymhæmmere.

Enzymhæmmere vil stoppe, hæmme og forkludre den aktive del af et enzym, så enzymet ikke kan udføre sin opgave.

Ved at udbløde nødder, kerner og frø i vand kan du neutralisere enzymhæmmere i frø og fremme produktionen af mange fordelagtige enzymer og samtidig øge indholdet af vigtige vitaminer særligt vitamin B.

Hvad er phytater?

Alle kerner indeholder phytinsyre i det ydre lag og det findes også i klid. Gøres der ikke noget for at fjerne phytinsyren kan den koble sig på kobber, jern, magnesium, kalcium og i særdeleshed zink i fordøjelsestragten og forhindrer at disse bliver absorberet, så en kost med et meget højt indhold af ugærede hele kerner på sigt kan betyde mineralmangel og nedbrydelse af knoglerne. På samme måde kan en kost med et højt indhold af ubehandlet klid måske nok forbedre forholdene i din tarm til at starte med, men på længere sigt kan det give irritabel tarm.

Ved at udbløde dine kerner giver du enzymer, lactobakterier (de gode bakterier) og andre organismer mulighed for at nedbryde og neutralisere en stor mængde af phytinsyren i kerner.

Hvordan skal jeg udbløde nødder, kerner og frø?

Først og fremmest vil jeg anbefale at du bruger økologiske ubehandlede nødder, kerner og frø.

  1. Kom dine nødder, kerner eller frø i en skål og dæk dem med tempereret vand i forholdet 2:1 altså 2 dele vand til 1 del nødder.
  2. Lad skålen stå i stuetemperatur og dæk den med et viskestykke eller fluenet, så det er åndbart. Udblød det angivne antal timer. Se tabel nedenfor.
  3. Vandet fra udblødningen vil indeholde alle de giftige substancer vi prøver at fjerne, det er derfor vigtigt at du dræner og herefter skyller grundigt, indtil vandet der løber i vasken er klart. Der er nogen som anbefaler at du skyller en sidste gang i en blanding af vand og æblecidereddike for at fjerne de sidste bakterier.

Grundprincipperne når du udbløder nødder er at jo hårdere nød jo længere udblødning. Hårde nødder som for eksempel mandler, hasselnødder og pistacienødder skal udblødes i 12 cirka timer. medium hårde nødder såsom valnødder, paranødder og pekannødder suger hurtigere og indeholder mere olie og skal derfor ikke have så længe. De “bløde” nødder er for eksempel macadamia, cashew og pinjekerner (som er en nød) skal ikke have ret lang tid, fordi de ikke har den indre hinde som de andre nødder og derfor ikke indeholder så mange enzymhæmmere.

Husk også at jo længere du vælger at udbløde nødder, kerner og frø des mere vandfyldte bliver de, så følger du en opskrift hvor nødderne ikke er udblødte, så hold lidt igen med væsken i opskriften, da dine udblødte nødder indeholder mere vand.

Nødder som stadig flyder ovenpå når udblødningen er overstået har en tendens til at være harske, så jeg anbefaler at du fjerner dem.

Udblødte nødder er stadig sprøde, men vil du gerne have dem dejligt knasende så skal de tørres efter udblødningen, og det kan du gøre i en dehydrator eller din ovn. Se under dehydrering længere nede. Spiring er et afsnit for sig selv, så det kommer i en separat artikel.

Udblødningsskema

Type Udblødningstid tørretid
Nødder
Cashewnødder 2-4 timer 12 timer
Hasselnødder 8-12 timer 24 timer
Macadamianødder 2-4 timer 12 timer
Mandler 8-12 timer 24 timer
Paranødder 4-6 timer 18 timer
Pekannødder 4-6 timer 18 timer
Pinjekerner 2-4 timer 12 timer
Pistacienødder 8-12 timer 24 timer
Valnødder 4-6 timer 24 timer
Kerner
Amarant 8 timer 20 timer
Byg 6 timer 18 timer/spiring
Boghvede 6 timer 18 timer
Græskarkerner 8 timer 20 timer
Havre 6 timer 18 timer/spiring
Hvedekerner 7 timer 20 timer/spiring
Kamut 7 timer 20 timer/spiring
Quinoa 4 timer 12 timer
Solsikkekerner 8 timer 20 timer
Vilde ris 9 timer Ingen tørring
Frø
Bukkehorn 8 timer spiring
Hirse 5 timer 12 timer
Hørfrø 30 minutter 6 timer
Broccoli 8 timer spiring
Kløver 8 timer spiring

Dehydrering

Jeg har selv en Sedona dehydrator med 9 bakker og timer og den er jeg rigtig glad for. Har du ikke en dehydrator kan du bruge din ovn på lavest mulige temperatur.

Sådan gør du:

  1. Først skal du udbløde dine nødder som angivet ovenfor. Herefter er det god idé at tørre dem med køkkenrulle eller et viskestykke for at få mest muligt væske væk inden du starter tørringen.
  2. Spred nødderne godt ud på bakken. de må ikke ligge for tæt, så hellere fordele dem på to bakker. Jeg blander ikke nødder og kerner, for de skal ikke have lige lang tid.
  3. Sæt dehydratoren på 40 grader og timeren på 24 timer og tjek efter 18 timer. Bedste tjek er at spise en, er den ikke helt sprød og tør, så giv dem resten af tiden
  4. Tag bakken ud af dehydratoren og stil den til afkøling – du kan eventuelt lade dem stå i dehydratoren som du så slukker. Jeg plejer at lade dem stå i yderligere 6 – 12 timer.
  5. kom nødderne i et glas som kan lukkes og er lufttæt. Her kan nødderne holde sig i et par måneder.

TIP! Hvis nødderne ikke er rigtigt tørre vil der ret hurtigt komme mug på.

Loading comments...
Før du smutter - Gør som andre kræftramteFå tips, tricks og viden fra en kræftoverlever til dig

Tilmeld dig Danmarks bedste nyhedsbrev om livet med og efter kræft. Ingen spam. Kun e-mails med tips til kræftramte og tilbud på forløb og workshops, der kan hjælpe dig til at tage magten fra kræften. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Privatlivspolitik

Scroll til toppen